Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 170

152
OVERSÆTTERENS HOVEDFORLÆG
1545: 13 SPrich demen Nehesten drumb an/ vieleicht hat ers nicht gethan/ Oder hat
ers gethan/ das ers nicht mehr thu.14 SPrich deinen Nehesten drumb an/ vieleicht hat
ers nicht geredt/ Hat ers aber geredt/ das ers nicht mehr thu.
Som det fremgår både af Luthers højtyske tekst (der ovenfor er
citeret efter udgaven 1544-45), de to islandske tryk, M og N, og af
parallelverset (vers 14) i B og C, mangler der i de islandske håndskrifters
gengivelse af vers 13 en negation. Negationens udeladelse kan i A være
årsag til, at vers 14 (og begyndelsen af vers 15, jfr. udgaven) ikke er
medtaget. I D har skriveren, i hvis forlæg negationen øjensynlig også
må have manglet, forsøgt at lappe på den bristende mening ved at ude-
lade alle tilsyneladende meningsløse eller gentagne ord (specielt i vers
14) og så sammentrænge resten. Det er da klart, at når alle håndskrif-
terne mangler negationen i vers 13, men både B og C har den nøje til-
svarende negation i parallelverset, uden at nogen af skriverne har fundet
på at indsætte et ecki i vers 13, kan negationens udeladelse næppe bero
på nogen ren tilfældighed1. Den mest nærliggende forklaring er, at
archetypos må have manglet negationen, hvilket indebærer en chance for,
at også oversættelsesforlæget kan have været kendetegnet ved denne
mangel.
Det eneste kendte tryk af Eccli., der - fejlagtigt - ikke har den om-
talte negation, er den ovenfor nævnte nedertyske bibel fra 1541, mens de
tilsvarende nedertyske tryk fra 1536 og 15452 begge har den.
1541:13 Spreck dynen Negesten darumme an/ vellichte hefft he ydt gedan/ Edder hefft
he ydt gedaen/ dath he ydt nicht mehr do. 14 Spreck dynen Negesten darumme ahn/
vellichte hefft he ydt nicht geredet. Hefft he ydt auerst geredet/ dath he ydt nicht mehr
do.
I Universitetsbibliotekets eksemplar i København er trykfejlen iagt-
taget af en tidligere læser, idet der med gotisk skrift i marginen er ind-
føjet et nicht (jfr. planche 44). Fejlen er på islandsk område øjensynlig
først blevet rettet i det ældste tryk, M, fra 1580, hvilket tyder på, at der
forud for trykningen er gået en revision af teksten, som det vil ses, efter
andre udenlandske tekster end 1541, jfr. herom side 305 ff.
Det er klart, at Gissur Einarsson under sit oversættelsesarbejde ikke
1 Stedet er iøvrigt af en sådan art, at der ved gengivelser let kan være opstået mis-
forståelser. Det kan således nævnes, at mens den ældste svenske oversættelse, fra 1536,
har en fejlfri og adækvat gengivelse af de to vers, er vers 13 udeladt i udgaven fra 1549
og i den »På nyytt offuerseedte« udgave fra 1561.
2 Jfr. Niederdeutsche Bibliographie nr. 1239 og 1416.