Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 179

ECCLESIASTICUS
161
imidlertid i denne form uden mening, som den står. Notens honum kan
ikke føres tilbage til noget ord i vers 15 (jfr. udgaven side 37), selvom
henvisningsordet pocknast formelt er i orden, visende tilbage til fjerde
ord i verset. I den nedertyske tekst har noten følgende form: (Bewegen)
Huehel em nicht/ vnde hange em nicht an. Her viser Bewegen tilbage til
bewegen i vers 14, og pronominet em får derved mening, idet det går på
den Godtlosen i vers 14. Gissur Einarsson oversætter imidlertid den Godt-
losen, somom ordet var pi., til omillda menn, men hertil kan notem honum
umuligt vise tilbage. Gissur Einarssons fejltagelse kan ikke forklares ud-
fra den højtyske tekst, der har noten i venstre ydermargin, eller fra 1538
eller Tidemand, der begge har udeladt noten. Fejltagelsen lader sig til-
syneladende kun forklare udfra 1541, hvor noten er placeret i venstre
indermargin udfor vers 14-15, jfr. afbildningen planche 45. Og forkla-
ringen må være den, at Gissur Einarsson på grund af 1541 ’s digre omfang
og Eccli.s placering i midten af bibelen har haft svært ved at åbne bindet
så meget, at han tydelig kunde læse, hvad der står i indermarginen (jfr.
bemærkningen om den udeladte note LI,37, side 157). Han har derfor, da
han var færdig med at oversætte afsnittet, dvs. versene 14-15, og gik
igang med at oversætte noten, læst dennes henvisningsord Bewegen som
det lige oversatte behagen og har oversat det med pocknast (der er hans
sædvanlige gengivelse af behagen, jfr. for eks. Prov. 24,25) og har videre
oversat noten ordret (dvs. em til honum etc.) uden at opdage, at helheden
ikke gav mening i den oversatte og fejlplacerede form.
Denne forklaring forudsætter den nedertyske bibel som forlæg, hvor
et vanskeligt tilgængeligt og ilde læseligt Bewegen har kunnet forveksles
med og opfattes som et Behagen. Den højtyske bibel har for Bewegen og
behagen henholdsvis Bewegen og gejallen, som ikke giver lignende mulig-
hed for indbyrdes forveksling. Det er næppe muligt at opstille nogen
sandsynligere forklaring på fejltagelsen, og denne bliver derved et yder-
ligere indicium for, at 1541 har været forlæg for Gissur Einarssons over-
sættelse. Ved revisionen, der er gået forud for trykningen af M, har man
ikke opdaget, at noten ved en fejl var blevet udstyret med galt henvis-
ningsord, men nok, at den i sin form var meningsløs. M retter derfor
notens to gange forekommende honum til pi., således at pronominet kom-
mer til at gå på omilldra manna (vpsat) og det gentagende peir i vers 15.
Noten har iøvrigt i M (og N) fået delvis ny form, jfr. side 311-12.
Foruden den hermed behandlede notekategori findes der i Eccli. i
1541 ca. 200 andre noter, hvoraf de fleste dog er enkeltstående skrift-