Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 35

BRUG AF RØDT OG GRØNT BLÆK
17
lignende fremhævelser, måske først senere, dvs. efter at en eller flere sider var fuldført
med sort blæk, har indført de røde eller grønne passager, hvortil han havde ladet
plads stå åben. Den sidste mulighed, der kunde lyde noget usandsynlig, vil blive taget
op til behandling senere.
Der findes imidlertid også et relativt stort antal eksempler på, at brugen af rødt
og grønt blæk fortsætter udover linjeskiftet, for eks. (med rødt) Hijg-gin Eccli. X,l,
Snau-gtt at seigia XXXVIII,8, Ryk-domur Prov. 10,15, Bledz-an 10,22, Veg-vr 15,24,
Riettlatur ma-dur 18,17 og (med grønt) Cod-um Eccli. XI, 15,fa-vitz XXI,22, Riettla-tur
madur Prov. 20,7, Laum-bin klceda 27,26. Omvendt findes der også eksempler på, at
blækskiftet er sket midt i et ord eller lige før en del af endelsen, således (grønne bog-
staver kursiverede): Hiner onytu Eccli. XXI,28, Adur enn pu XXXVII,20, Hann slo
ovinena. XLVII.8, Latur madur stingm (ur-abbreviatur) hendine Prov. 26,15. Det er
ikke let at se, hvad grunden er til sådanne tilsyneladende vilkårligheder. De kan skyl-
des rene tilfældigheder, men kan også gå tilbage til forhold i det nu ukendte forlæg.
I enkelte tilfælde er det sandsynligt, at et tilsyneladende blækskifte må forklares
som en bevidst rettelse fra skriverens side: Eccli. XX,27 har i linjeudgang (røde bog-
staver kursiverede) At liuga, hvor det med sort skrevne a er anbragt over linjen, ganske
som var det en sædvanlig ia-abbreviatur. Her når det med rødt skrevne Hug helt ud i
klummegrænsen, og sandsynligvis har skriveren, netop på grund af penne- eller blæk-
skiftet, glemt a’et i næste linje og har så, da han har opdaget forglemmelsen, knebet
det lille a ind med sort blæk. løvrigt er et sådant over linjen anbragt a for -a i linje-
udgang ikke enestående: hiarta 14,33 er, omend hele ordet er skrevet med sort, eks-
empel på det samme. I Drambsaum augo Prov. 6,17 er alle bogstaverne med und-
tagelse af den sidste nedstreg i m2 skrevet med rødt. Den med sort skrevne nedstreg
må opfattes som en skriverrettelse. I Riettlattan mann (kursiverede bogstaver røde)
Prov. 12,21 er de sorte bogstaver t og n formentlig skriverens rettelse fra først skrevet
Riettlatra, idet skriveren kan have troet, at der fulgte formen manna efter. Fejlen er
så blevet rettet, da han med sort blæk skrev mann.
Også med rødt blæk er der foretaget visse tilføjelser og rettelser: i Eccli. X,8, X,23
og XIV, 11 er over linjen med rødt tilføjet de med sort blæk glemte ord, henholdsvis
agirndar, bod og honum med tilhørende indvisningsstreger ligeledes med rødt. I Prov.
form. udgaven side 206, linje 1 er med rødt føjet et r til med sort blæk skrevet sie, hvor r
var glemt sandsynligvis på grund af det flg. e i ecki. I Eccli. XXXIV er i vers 27-29
tilsat ialt 5 skråstreger med rødt, velsagtens i det penneskifte, hvormed noten til vers
29 er skrevet. I det hele taget må vel de her nævnte rettelser med rødt blæk snarest
være foretaget ved en momentan gennemlæsning, der er sket i et penneskifte, dvs. sam-
men med den nærmest følgende med rødt skrevne ordfølge.
En rettelse adskiller sig fra de øvrige derved, at den er foretaget med grønt blæk
i et med rødt skrevet ord: I Einn prett vys mann Eccli. XXXVI,22 er de tre første bog-
staver skrevet med rødt, n2 er en nasalstreg skrevet med grønt. Denne nasalstreg må
anses for sat, samtidig med at skriveren med grønt har skrevet Ein i Ein frid kona (vers
24), de sidste ord på pågældende side i håndskriftet. Og forklaringen på rettelsen må
være den nærliggende, at skriveren, mens han skrev vers 24’s Ein er kommet i tanker
om, at det med rødt skrevne Ein i vers 22 jo var maskulinum og så til adskillelse har
tilføjet en nasalstreg med den pen, han nu, tilfældigvis, havde i hånden.
Blækskiftet kan af naturlige årsager have virket distraherende på skriveren. Af A’s
mange forglemmelser og afskriverfejl kan en relativt stor del føres tilbage til et sådant
blæk- eller penneskifte. Idet der her kun tages hensyn til fejl opstået i de røde og grønne
udhævelsers umiddelbare nærhed, kan flg. eksempler på forglemmelser nævnes (kur-
sivering betegner rød udhævelse): Foran Ecke Eccli. XXIII,37 er glemt ad, efter