Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 134

116
GISSUR EINARSSON
I Skålholt var Gissur Einarsson nær knyttet til andre af de vordende
islandske reformatorer, først og fremmest Oddur Gottskålksson og Gisli
Jonsson. Især med den første udviklede der sig et nært venskab og, som
det senere skal ses, også litterært arbejdsfællesskab.
Biskop Ogmundur Pålsson havde først udpeget sera Sigmundur
Eyjålfsson (jfr. Isl. æviskrår IV, s. 202) til sin eftermand. Hans valg
havde allerede fundet sted, og han var taget til Nidaros for at modtage
bispevielsen, men døde her 19 dage efter vielsen. Bisp Ogmundur måtte
så, skønt blind og aflægs, fortsætte i embedet, mens Gissur Einarsson
mere og mere blev både øje og hånd for ham. Efter at kongens hirdstyrer
Claus van der Mervitz og Didrik van Mynden pinsemorgen 1539 voldelig
havde bemægtiget sig og udplyndret klosteret på Videy, en begivenhed,
der skulde føre andre, voldsomme hændelser med sig (jfr. Menn og
menn tir II, s. 242 ff.), besluttede Ogmundur at overlade bispestolen til
en yngre kraft, og han fandt da ingen bedre egnet som sin eftermand
end Gissur Einarsson. Den 1. juli 1539 skriver bisp Ogmundur til kon-
gen, gør rede for ViSey-affæren og beder om at måtte beholde Videy, og
om at Gissur Einarsson må blive indsat »tho enen Ouerheren den
geistlichen prelaten«, jfr. Dipi. Isl. X, s. 444-447. Brevet, der i kopi
er overleveret i Gissur Einarssons brevbog, er skrevet på nedertysk, og
det er utvivlsomt Gissur, der har ført brevet i pennen for den blinde
biskop, hvad også ovenstående neutrale synonym for »biskop - su-
perintendent« tør tages som udtryk for.
Gissur Einarsson drog så fra Island med købmænd fra Hamburg for
at få kongens stadfæstelse på valget. På grund af Vi6ey-affæren og navn-
lig Didrik van Myndens og hans mænds drab i Skålholt, en begivenhed,
der var indtruffet, efter at Gissur var rejst fra Island, men som han havde
grund til at tro, at bisp Ogmundur var eller kunde blive indblandet i,
fandt han det ikke rådeligt uden videre, som han egentlig havde tænkt
sig, at begive sig fra Hamburg til kongen, og han sendte derfor bud til
kongen med anmodning om frit lejde og meddelelse om, at alle i Skålholt
bispedømme var rede til at tage imod kongens kirkeordinans - en på-
stand, der naturligvis havde mere relation til Gissurs egen trosanskuelse
og loyalitet mod kongen som den islandske kirkes fremtidige overhoved
end til de faktiske forhold. Den 30. oktober kom budet tilbage, og den
6. november 1539 drager Gissur efter at have ekviperet sig behørigt til
København for at opsøge kongen. Den 15. marts 1540 udsteder kongen
fra Gottorp slot sin stadfæstelse af Gissurs valg, idet han gør »alle