Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Síða 370

352
M’s FORLÆG OG REVISION
At kontrollen ikke har været konsekvent gennemført, fremgår - for-
uden af lakuner og overførte fejl - tillige af et eksempel som XIX,3:
ABCD: til aminiligs (B: almenneligs, C: aminniligs, D: ~) epter dæmis
(1541: to einem merckliken Exempel)] MN: til aumligs epterdæmis (1538:
in exemplum notabile, 1557: zum mercklichen Exempel, 1576: til it
merckeligt Exempel). Her må aumligs (der er gået urettet over i N) ganske
simpelt bero på en læsefejl i A.
I et andet tilfælde har en ganske ubetydelig skrivefejl i A ført M på
afveje: A har XIII,17: j)a hann uerdur gramur so hellst Jjad ecki med
slikvm (hvor li vist oprindelig er skrevet som k eller ligner k meget)
vinskapar ordum, men M: f>a hann verdur gramur/ so hellst J)ad ecke
med sterckum vinskapar ordum/. Her må slikvm af M’s revision være
læst som sterckvm, idet / er opfattet som t, l's tophage som er-abbreviatur
og det usædvanlig formede i som c. N har slijkum (1557: solehen, 1576:
saadanné). Eksemplerne bliver således nye beviser for, at det virkelig er
A, der er M’s forlæg, idet de andre bevarede håndskrifter har former, der
ikke vil kunne give samme letgennemskuelige årsager til fejllæsninger.
Der kan også være rent ydre typografiske årsager til, at M har en
fra A afvigende form. Således har A XXVII,26: fijrer (ner kann han
fagurt at tala og lofar miog pat sem pu talar Enn aa bak Jfier talar hann
annat og vmsnyr Jfinum ordum., hvorimod M: Fyrer ]pier kann hann
fagurt ad tala/ enn a bak joier talar hann annad/ og vmsnyr fiinum
ordum. og lofar miøg pad sem pu talar/. Det kursiverede udgør i M een
linje. Interpunktionen, versets ledfølge og ordafstandene i M lader ane,
at denne linje er blevet til på den måde, at sætteren først har villet
»knibe« en linje i slutningen af kapitlet (den pågældende side ender med
overskriften til næste kapitel) og udtaget det her kursiverede af satsen.
Han har derpå opgivet at knibe yderligere eller er blevet forhindret i det
af korrekturlæseren og har indsat det udeladte i een samlet linje, men på
gal plads i verset. N retter tilbage i overensstemmelse med kontrolfor-
læget.
For Prov.s vedkommende har materialet hidtil især udpeget den
annoterede udgave fra 1552 af Chr. III’s danske bibeltekst og den latinsk-
tyske udgave fra 1574 som mulige kontroltekster. Også en del af de
typiske varianter vil kunne forklares udfra disse tekster.
Som eksempler på tekststeder, der kan være rettet efter 1552, kan
nævnes: Prov. form. udgaven side 205, 1. 2: A: Vr heingiarans hondum
(1541: dem Henger)] MN: vr høndum Bødulsins (1552: bødelin, 1574: