Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 110

92
STOCKH. PERG. 4to, NR. 5 (D)
ved sammenskrivning og fordoblingstegn. Eksempler på sammenskrevne
konsonanter er: gabbat IX,9, strojfunninne XXIX,26, vppsåt IX,25, lappe
X, ll, leggia X,6, pakka XII, 13, giekk XLVIII,26. Fordoblingstegn fore-
ligger for eks.: kladder XL,4, naudstaddan XLI,3, saddan XLIII,1, suodd-
an XLIII,20, hoggorm XXI,2, leggia XXI,23, glugga XXI,26, giekk
XLV,11, kierro XLVIII,9, oss L,24 (bis), 25 og 26. I stedet for k (eller g)
anvendes ofte c: boc side 8, 1. 5, veyclazst 11,2, coronu VI,31, corona
XXV,8 (men korono XLVII,7), Huorce XXX, 19, pie (= pig) XXXI,26,
sic XXXIX,5, krancleike XXXI,26 kustoden (teksten: krankleiké), lijce
n. ia-st. XXXVI,25, verc XXXVIII,30, XXXIX,24, XLVI,9 (men verck
XLVII,9), toc L,20, medtoc LI,21. For k findes undtagelsesvis (ved skrive-
fejl?) g i gringlottann XLIII,13. For kk anvendes som vanligt i tiden
oftest ck. Konsonanten / har ofte formen fu: cefui XXXIX, 13, lifuer
XVII,24 og XVIII,8. Her kan også nævnes formen siofuar gen. XVIII,8
(overfor siafuar ibidem). For v skrives, ligesom for u, u, undertiden w:
werid side 5, 1. 2. For t skrives ret hyppigt th: ath side 4, 1. 5, XVI,4,
XIX,23, Path XXII,32, lithlum side 3, 1. 5, lithla VI,20, lithlu XIX, 1,
mthn XV, 16, XLVII,16, vathnenu XLIV,23, vathnz XLIV,19 og med
metatesen vatnhs drope XVIII,8, cethla XIV,15, cethlar XXIX,11, cethlad
XI, 5. Stort Thar ofte en ret karakteristisk form, således Truf astur VI, 15,
Tyrus XLVI,21 og gr as hToppar (!; = locusta, måske misforstået (eller
rettet) som grastoppar) XLIII,19. For tt træffes ofte uassimileret dt: pydt
side 3,1. 3, vondt XIX,7, gladtt 1,12, gladt L,25. Imperativ af vb. bihalda
hedder bijhalldt VII,24. Omvendt er assimilation (n)dt> tt i imp. hritt
(andre håndskr.: hrind) XXXVIII,21. Assimilation af rn foreligger i for-
mer som nockunn m. akk. 1,3, 11,12 (bis) og horunnar akk. pi. IX,6.
Svind af konsonant findes i tilfælde som svind af g efter palatal vokal:
dryia XV,21, giæiezst XIV,24, giceiest XXI,26 (men Gicegiz ibidem noten).
Svind af k er noteret i trekonsonantgruppe: beisliga XXXVIII, 17, hvor
svindet dog snarest er af ydre årsager (k glemt foran /).
Håndskriftet har ialt fire forskellige former for s, dels / og s, dels en
form, der minder om græsk sigma i forlyd og indlyd, og endelig en
gotisk s-form, der næsten udelukkende bruges i udlyd. Den sigma-agtige
form kan undertiden være vanskelig at skælne fra G. Den findes for eks.:
hans XXX,3 (flere gange), eins XXX, 18, oss (s1 med fordoblingstegn) L,24
(bis), 25 og 26, suo L,27. Det gotiske s findes for eks.: odru vijs side 8,1. 6,
pijns XII, 16, [ei]ns XXII,6, hus XXIX,30. Som stort begyndelsesbogstav
findes bogstavet i Sitt XII, 17. Også skrivningen af ss kan være karakteri-