Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 111
ORTOGRAFI- ORDFORMER
93
seret på ret ejendommelig måde, idet håndskriftet meget ofte har det
oprindelig fra tysk hentede tegnfi, for eks.: Fauijss XXl,22,fiess XXIX,33.
Dette tegn er naturligvis i sin oprindelse sz, men er overalt i varianterne
gengivet ss. I stedet for s anvendes i stor udstrækning z, ofte brugt i
etymologisk korrekt forbindelse med t, men tillige, hvor det forekommer
mindre velmotiveret. Brugen skal her illustreres med nogle eksempler
hentet især fra mediopassiv (og superlativ): 1. for s: hanz (= hans)
XIII,31 m. m. H. 2. for mediopassivs -st: beriaz XIII,3, elskaz XXV,2,
fordaz XXI,2, fordiarfaz XX,10, forlikaz XXV,2, girniz XXIV,26, gled-
iaz XXII,27, gledz XIX,5, helz XIII, 17, hialpaz X,30, hlaupaz XVI,14,
hrædiz XXII,20, luckaz XX,8, ottaz 11,19, X,27, XV, 1 og 20, XVII,4,
XXI,7 og 13, ottiz 11,9, seigiaz XXI,7, sellz 111,28, tapaz XXIII, 1, veitaz
11,8, pocknaz IX, 15, XXV, 1 og prioskaz XXI,7. 3. i forbindelse med
st, t eller d: afmazst XXIII,36, augizst IV, 14, giceiezst XIV,24, scetazsta
XI,3; veitzt (= pu veizt) IX,19, samuitzsku XIV,1, scettz (= sæts gen.)
XLV,20; sijdzst IX, 17, sidz XXIII,31 og gioredz IX, 19 (her kan d dog
måske skyldes flg. ord: rådz).
Håndskriftet gennemfører en ret omfattende brug af abbreviaturer.
Der er her især grund til at omtale den hyppigt forekommende abbrevia-
tur for ra, der har form omtrent som et græsk omega. Denne abbreviatur
bruges også enkelte gange for -ar: adrar side 8, 1. 6, far imp. XXIX,33
og 34, men den forekommer tillige et par gange, hvor den kun kan
betyde -a: omilldra manna (både -ra og -a er gengivet ved samme form
for abbr.) XXXIV,23 og vim Jmsunda manna XLVI,10. Særlig hyppig
anvendes denne abbreviatur i konjunktionen eda (i udgaven altid gen-
givet ed(a)), for eks. XVIII,7. Desuden kan det nævnes, at den i mange
islandske håndskrifter vanlige abbreviatur for ordet kona, et g-agtigt
tegn efterfulgt af et a (nom.) eller u (casus obliquus) over linjen, er an-
vendt en enkelt gang for -konar i allzkonar LI, 13.
Om enkelte ordformer kan iøvrigt anføres følgende iagttagelser:
skuld f. er okkasionelt m. i fijrer pann skuild XXV,28, fésjoåur har a-st.-
bøjning i pi.: fiesiodar XLI,15; pi. best. form af madur hedder mennerner
XXVII,7, der forekommer gen.-bøjning af eiginn: pijns eigens lijfs
XXXIII,31, komparativbøjning i positiv af kær forekommer i Kiære
syner III,2. Suffikset -anna i adv.: auduelliganna (som A) XI,27 og
vndarleganna (A: aarliga for vndarliga) XLIII,8. Verbet arfida har for-
men arfeidar XX,29, arfida XXIV,47, arfidat XXXIII, 18, arfidada præt.
ind. 1. prs. sg. form. 2, side 8, 1. 12. Den tilsvarende sb.-form findes i