Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 273

ECCLESIASTICUS
255
1538: 18 Noli ita attingere omnia, quæ apposita uideris, nec id accipe, quod ante eum
iacet in patina, 17 Ex teipso fac coniecturam, quid inuitus aut uolens ferat proximus
tuus, et modestum te prebe in omnibus.
T.: 16 Tag icke effter alt det som du seer/ oc tag icke effter det der ligger for hannom
wdi faddet. 17 Tenck wed deg selff hwad din Neste wil gierne haffue eller ey/ oc holt
dig wdi alle ting høffwesk.
1550,1576:16 Tag icke effter alt det/ som du seer/ oc tag icke det/ som ligger faar hannem
i Fadet. 17 Tenck ved dig selff/ huad din Neste vil gerne (1576: gierne vil) haffue eller
ey/ Oc holt dig høffuisk i alle stycke.
MN: 16 Tak ecke til alls bess sem bu sier frammsett/ og tak ecke bad sem liggur fyrer
hinum a Diskenum. 17 Taktu (N: Tak fru) mark a sialfum frieri huad binn Naaungi
giarna edur ogiama hefur/ og haf b>g skynsamliga vm alla hlute.
Luthers ordspil mellem verberne nehmen og abnehmen er en vellykket
gengivelse af Septuagintas <jovb-At(3co og voéco, verber, der her har spiritua-
liseret betydning. Gissur Einarsson har overført Luthers ordspil ved for
begge de tyske verber at bruge taka (jfr. ABD), hvorved den ene side af
den figurlige betydning tilsyneladende er gået tabt, således at den afhæn-
gige bisætning Huat - hefur i vers 17 er kommet til at stå isoleret. I den
tekst, der foreligger i C, har skriveren øjensynlig været opmærksom på
denne skavank. Han har derfor villet forbedre teksten og er tyet til 1550
(eller Tidemands tekst fra 1541 ?). Første sætning i vers 17 er imidlertid
af skriveren overtaget uændret fra forlæget, antagelig fordi den har fore-
kommet ham at være en naturlig variation af sidste del af vers 16, men
så fortsætter han, idet han direkte oversætter fra den danske tekst (der
iøvrigt her stemmer godt overens med Vulgata): Huxa med pier sialfum,
idet han ikke opdager, at de dertil svarende ord faktisk allerede er gen-
givet. Skriveren fortsætter så med den danske teksts ordstilling og tempus:
huat [pinn naun\gj vill giarnan hafa edur eigi. Spørsmålet om, hvorvidt
forlæget til C’s rettelse har været T. eller 1550, lader sig næppe afgøre med
sikkerhed. Men da det er sandsynligt, at det er C’s egen skriver, der har
foretaget rettelsen, er der mulighed for, at det er 1550, der har været for-
læg her som andre steder (jfr. side 244f.). Ordstillingen i vers 17’s slutning
stemmer iøvrigt bedre overens med 1550 end med T., men er sandsynlig-
vis overtaget direkte fra C’s forlæg.
Først i M er opnået en i alle henseender adækvat gengivelse af stedet.
Håndskrift D viser ene af alle håndskrifter formentlig et eksempel
på en (sen) påvirkning fra Tidemand i XX, 11, jfr. side 267, hvor eksemplet
er opført.
Fragmenterne c (AM 696,4t0,XXI) og k (J.S. fase. II, nr. 18)
viser følgende: