Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 407

NOTERNE - PRO VERBIERNE
389
A: ein faugur bæn er betta Hann gimist gudz ord/ og sitt dagligt bravd suo hann meigi
lifa bædi bessa heims og annars//
1541: (Affgoderie Ein schon Gebeth ys dyth/ He begert Gades wordt/ vnde syn daghe-
likesche Brot vp dat he hyr vnd dar leuen moge.
1552: (affguderi) En herlig bøn er det/ hånd beger Guds ord oc siit daglige brød/ at
hånd her oc hisset maa leffue.
1574: Pia precatio est, petens verbum Dei, et panem quotidianum, vt possit hic pie
et tranquille, et illic in æternum viuere. - Abgotterey) Ein fein Gebet ist das/ Er begert
Gottes Wort/ vnd sein teglich Brot/ das er hie vnd dort lebe.
30,19(20): N: t>ad er/ Asten er oransakanlig og oseigianlig
A: pykann// bat er elskann er o vmhugxanlig og oseigianlig//
1541: (Maget) Dat ys /De Leue ys nicht vth tho dencken/ noch vth tho sprekende
1552: (pige) Det er kierlighed kand mand icke vdtencke eller vdsige.
1574: Amor est res imperuestigabilis et ineffabilis. - Magd) Das ist/ Liebe ist nicht aus
zu dencken noch zu sprechen.
Af disse genoversatte noter peger flertallet afgjort mod 1574’s latinske
tekst som nærmeste forlæg. Kun en enkelt, noten til 30,8, synes at pege
mod den højtyske tekst, og ordlyden i noten til 19,2 skyldes måske en
misforståelse af den danske tekst i 1552. Noterne til 12,11 og 21,21 frem-
træder i forkortet tilstand.
Foruden disse genoversatte noter er tilkommet ikke så helt få nyover-
satte noter, af hvilke tre er udstyret med både henvisningsbogstav (ude-
ladt nedenfor) og henvisningsord i parentes:
10,18: N: (Fals Munnar) Eirn er sa hann aminner ecke sinn Brodur sijnar Synder/
Edur ef hann fellur ba gledst hann bar wid. Annar bakmæler/ og giorer onguum gagn
bar med
1541: (Valsche) Der ein/ He vormanet synen Broder nicht/ syner Siinde haluen/ Edder
wo he anloppet/ so siith he ydt gerne. De ander achterredet/ vnd betert ock nemande
darmede.
1552: (Falske) Hånd formaner icke sin broder vdi sin synd/ men ser heller at hånd
forseer sig en anden bagtaler/ oc forbedrer ingen mand der met.
1574: Mendacia) Prior dissimulans odium, non admonet fratrem de peccato suo, vel
vbi impingit ac labitur, etiam læt at ur: alter obtrectans etiam neminem corrigit aut
emendat. - Falsche) Der eine vermanet seinen Bruder nicht seiner Sunden/ Oder wo
er anleufft/ sihet ers gerne. Der ander affterredet/ vnd bessert auch niemand damit.
11,31: N: Riettlaatur) Ef beir godu sem ollum wilia gott giora/ og Gude bocknast/
werda opt hardliga plaagader/ Huernen mun ba ganga wilia beim Ogudhræddu? (I
marginen ovenfor står 1. Pet. 4.)
1541: (Rechtuerdige) So de Framen/ de den andern alle gudt don/ vnnde Godt wol-
geuallen/ dennoch vele geplaget werden. Wo wil ydt denn den Godtlosen ghan. 1. Petri 4.
1552: (Retuise) Der som de fromme som andre giøre alt gaat/ oc ere Gud behageligen/
bliffue dog megit plagede/ huor vil det da gaa de wgudeligen. (Ovenfor står j. Pet. iiij.)
1574: lusto) Si homines modesti, qui de omnibus bene mereri student, et Deo placent,
tamen sæpe duriter adfliguntur: quid eueniet tandem impijs ? - Gerecht) So die Fromen/
so alles guts (1545: gutes) andern thun/ vnd Gott gefallen/ dennoch viel geplagt werden/
Wie wils den Gottlosen gehen? (I marginen ovenfor står 1. Pet 4. d)