Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 71

B’s SKRIVER
53
idet B har ikke så få træk til fælles med særlig LVI,19, men det må iøv-
rigt indrømmes, at disse træk er fælles for adskillige håndskrifter i tiden.
På den anden side er der intet til hinder for, at séra Sigurdur kan have
erhvervet håndskriftet snart sagt hvorsomhelst på Island, og der er os
intet bekendt om, at han personlig skulde have bestilt visdomsbøgerne
afskrevet.
Det er klart, at afskriften må være foretaget i årene mellem 1546, da
Gissur Einarsson afsluttede oversættelsen af Prov., og 1595, inden Sigurd-
ur Jonssons død. Det er imidlertid lidet sandsynligt, at nogen af de to
visdomsbøger skulde være blevet afskrevet i nævneværdigt omfang, efter
at de 1580 udkom i bogform. At de begivenheder og øvrige omstændig-
heder, der førte til Jon Arasons og hans to sønners død, skulde have
spillet nogensomhelst rolle for séra Sigurdur med hensyn til erhvervelse
af Gissur Einarssons oversættelser, er vanskeligt at se. Påll Eggert Glason
fremhæver Menn og menntir II, s. 445, at den omstændighed, at séra
Sigurdur »afskriver« Gissurs oversættelser, skulde kunne tages som et
vidnesbyrd om, at Jon Arasons slægtninge ikke nærede kølige følelser
overfor Sydlandets første reformatoriske biskop. Sådanne overvejelser
savner af flere grunde realitetspræg. Séra Sigurdur havde, til trods for
at han var søn af den sidste katolske biskop, tidlig indtaget en ret sym-
patiserende holdning overfor reformationen, og han deltog ikke i faderens
og brødrenes voldsomme fremfærd overfor lutherdømmet. Der kan næppe
heller have været alvorligere uoverensstemmelser mellem Gissur Einarsson
og séra Sigurdur på den sendefærd til kongen i København 1542, hvor
séra Sigurdur sammen med svogeren, Isleifur Sigurdsson og den senere
biskop Glafur Hjaltason repræsenterede Jon Arason. løvrigt døde Gissur
Einarsson to år før Jon Arasons henrettelse. Séra Sigurdur var, især efter
faderens og brødrenes død, en meget velstående mand, der bevarede sin
nære tilknytning til bispestolen på Holar, idet han var officialis på Holar
fra 1549 og to gange af sine embedsbrødre blev kåret til biskop, uden at
valget dog blev approberet af kongen. Han var også efter tidens målestok
en både belæst og lærd mand og var optaget i Nidaros domkapitel med
titel af kannik (jfr. Dipi. Isl. XI, s. 156). Han lagde utvivlsomt også en
viss vægt på de ydre leveformer. Bjorn Jonsson å Skardså skildrer i
Annålar I, s. 112-14, hvorledes han optrådte som høvding, omgivet af
som oftest 6 svende, dertil en præst (stedfortræderen på Grenjadarstadur)
og 9-10 karle. Han havde desuden ofte unge mænd af velhavende slægt
hos sig til undervisning. Mon ikke séra Sigurdur i undervisningen af de