Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 81
BISKOP GiSLI J6NSSON
63
med et skib til udlandet, hvor han efter overleveringen senere blev slået
ihjel. De to søstre ifaldt tilsyneladende ikke nogen straf. De fik ophold
i Skålholt, hvor Gisli Jonsson fattede hu til Kristin. Séra Gisli Jonsson
rejste til Danmark, hvor han, sandsynligvis uden at det rette sagforhold var
blevet tilstrækkelig oplyst, udvirkede datidens form for oprejsning for
Kristin og fik tilladelse til at ægte hende. Séra Gisli har næppe opholdt
sig hele den følgende tid i Skålholt. I hvert fald nævnes han ikke her i
forbindelse med begivenhederne omkring Gissur Einarssons overtagelse
af bispestolen. I de følgende år gør han forgæves forsøg på at få tildelt
et af de bedre præstekald. Først i september 1546 får han overdraget
Selårdalur. Her havde indtil da Kristins broder, séra Magnus Eyjolfsson
været præst, men i superintendent Gissur Einarssons åbne brev af 6. sep-
tember 1546 (Dipi. Isl. XI, s. 495) gives der meddelelse om séra Magnus’
resignation til fordel for séra Gisli.
Da Jon Arason efter Gissur Einarssons død bemægtigede sig Skålholt-
stolen, lyste han i begyndelsen af 1550 séra Gisli i band på grund af
vranglære. Bandlysningen, der oprindelig var affattet på latin, blev af
séra Gislis sønnesøn senere oversat til islandsk. Mens det originale
diplom er gået tabt, er denne version samt biskop Finnur Jonssons gen-
oversættelse til latin optrykt i Dipi. Isl. XI, s. 743-47. Séra Gisli rejste
efter bandlysningen igen til Danmark, hvor han søgte tilflugt hos kongen
og biskop Peder Palladius og var her sammen med den senere Holar-
biskop 6lafur Hjaltason vinteren 1550-51, rejste så efter Jon Arasons
henrettelse tilbage til Island og tog atter sammen med sin hustru, der
havde været fordrevet fra præstesædet af Jon Arason, Selårdalur i be-
siddelse. Nogle år senere blev han officialis for Vestlandet, og da Gissur
Einarssons efterfølger, biskop Marteinn Einarsson i året 1556 af kongen
var blevet løst fra sine forpligtelser, blev Gisli Jonsson valgt til biskop i
Skålholt. Året 1557 rejste han som electus til Danmark for at modtage
bispevielsen og kom 1558 atter til Skålholt. Her beklædte han bispestolen
til sin død den 3. september 1587. Ved hans overtagelse af bispesædet
gjorde den danske høvedsmand på kongens vegne et kraftigt indhug i
bispestolens indkomster, idet bispetiender og en del jordegods blev fra-
taget stolen under Gislis protester. Som biskop fulgte Gisli Jonsson nid-
kært i sine forgængeres fodspor, udryddede katolske sæder og virkede
ihærdigt for folkets lutherske opdragelse og præsternes uddannelse. Han
fik således fra Danmark flere danske lærere som rektorer for præste-
skolen i Skålholt og sendte unge islandske teologer til universiteterne i