Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 390

372
OPTRYKKET I GUDBRANDSBIBLfA (N)
forhold til oktavudgaven, ligesom visse mindre væsentlige enkeltheder er
ændret. Det forhold, at alle træsnittene er blevet spejlvendt, må forment-
lig tages som et nogenlunde sikkert tegn på en mekanisk efterligning af
de originale træsnit. De 6 illustrationer i GuQbrandsbiblia forholder sig
til oktavudgavens træsnit (der citeres efter Schramms nummerering),
som følger:
17:165. Træsnittet er i Gu6brandsbibJia’s gengivelse beskåret foroven og forneden,
gulvet er mere småternet, vindusåbningerne i portalmuren kun antydet.
18:166. Beskåret foroven, skyerne mangler, løvværket til venstre ændret.
19:167. Beskåret forneden, stærkt trykket i højden.
20:168. Beskåret foroven og forneden samt i den ene side, løvværket i baggrunden
lidt ændret og trykket.
21:169. Beskåret især foroven, løvværket trykket, småhulleme i muren ikke gengivet,
løveornamenterne på vognsargen ændret.
22:170. Tronstolens ryg lavere, pletterne på trinene mangler.
Fælles for GuSbrandsbibha’s træsnit er, at de er en del forenklet og langt
mere kluntet udført end den tyske oktavudgaves.
Det har ikke været udgiveren muligt at genfinde de her behandlede
spejlvendte træsnit i nogen tysk bibeludgave, men det er ikke, selvom
de 6 træsnit højst sandsynlig repræsenterer en ret mådelig imitation,
udelukket, at det kan lykkes at finde de samme stokke anvendt i et tysk
bibeltryk. At stokkene ikke kan være skåret på Island, fremgår bl. a. af,
hvad der er bemærket side 376-77.
Halldor Hermannsson har rigtigt observeret ligheden mellem illustra-
tionerne 23-27 og de tilsvarende illustrationer i Chr. III’s bibel. Sidst-
nævnte sted er træsnittene imidlertid hentet direkte fra den nedertyske
bibel, Liibeck 1533. Man har allerede tidligt været opmærksom på, at
Ludwig Dietz, da han på forslag af Bugenhagen blev indkaldt af Chr.
III for at trykke bibelen, må have medbragt træsnittene og andet udstyr
fra den nedertyske bibel, jfr. Chr. Bruun Aarsberetninger og Meddelelser
fra Det store kongelige Bibliothek II, Kbh. 1875, s. 332ff., og Bidrag til
Den danske Bibels Historie, Århus 1950, s. 39 f. Når bortses fra helsides-
snittene med Chr. III’s portræt og kongens våben i begyndelsen af bibelen,
som er tegnet af Jacob Binck og nyskåret i Wittenberg, er de øvrige træ-
snit udført af Erhard Altdorffer, der var hofmaler hos hertug Henrik den
fredsommelige af Mecklenburg. Hans monogram anvendt som kunstner-
signatur kan iagttages på træsnittet i Chr. III’s bibel bl. XXXVIII v. ved
Exodus XXX. Sammenligner man træsnittene i 1550 med Ludwig Dietz’
Lubecker-bibel fra 1533(—34), ses det, at billedmaterialet overalt er det