Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 296

278
STEMMATA
med temlig stor sikkerhed, at den ene af nedskrifterne, formentlig den
ældste, har været annoteret, idet gennemgangen af noterne foran har
vist, at noterne, hvad forlæg angår, forholder sig genuint til selve bibel-
teksten, og der kan derfor ikke være nogen grund til at tvivle om, at de
i den form, hvori de er overleveret i A, virkelig er oversat af Gissur Ein-
arsson med 1541 som hovedforlæg. Men vi ved ikke på forhånd, om
måske den anden nedskrift har udeladt alle eller en del af noterne, og
om eventuelt denne kan være et forlæg for de ikke-annoterede håndskrifter.
2. Af de bevarede håndskrifter, der alle er afskrifter, er A det eneste,
der i nogenlunde fuldt omfang har medtaget noterne, og det eneste, der
indeholder oplysninger om oversætterens navn og oversættelsens tilblivel-
sestid. A oplyser for Ecclesiasticus’ vedkommende, at bogen er »Skrifvd j
norænu af: G E. S« og afsluttet i Skålholt 7. dec. 1545 (jfr. udgaven side
200), og for Proverbiernes vedkommende, at de er »j [norjænu vth Lagder
af Gizure einarsyni [Anno] domini M d 1 vi (for M d x 1 vi, jfr. udgaven
side 320)«, oplysninger, der kun kan føres tilbage til archetypos. Da A som
afskrift er afsluttet 20. februar 1560 (ibidem),er der således overvejende sand-
synlighed for, at det enten er en direkte afskrift eller afskrifts afskrift af
Gissur Einarssons første nedskrift, selvom der ingenlunde foreligger no-
get bevis herfor. Misforståelserne og interpolationerne i A er relativt
mange, og afskriften er ikke omhyggelig. Interpolationerne er på den
anden side næppe så talrige, at det lader sig gøre at forudsætte mange
led mellem archetypos og A. Afstanden i tid mellem archetypos’ og A’s
affattelser er heller ikke tilstrækkelig stor til at forudsætte mange mellem-
led. At A’s skriver angiver et forkert affattelsesår for Prov. (Gissur døde
1548), beror formentlig mere på uopmærksomhed end uvidenhed hos
skriveren. A har en del skrivertilføjelser og -variationer (jfr. side 305-8),
som ikke genfindes i de øvrige håndskrifter.
3. A er skrevet på Melur 1 MiQfirbi (Nordlandet). C hører bevislig
hjemme i Skålholt, fragmentet a ligeledes, og B og D antagelig ligeledes.
B, C og D er tilsammen karakteriseret ved at have ingen eller næsten
ingen noter. Også variantmæssigt hører de sammen.
4. Af de to visdomsbøger er Eccli. indholds- og formmæssig den
dunkleste. Eccli. er også mindre velordnet end Prov., der består af en
række klare maksimer i letfattelig form. Som en følge heraf afgiver Eccli.
ved oversættelse og afskrivning større mulighed for misforståelser og
fejlskrivning end Prov. Varianterne i afskrifterne af Eccli. er da også af
gennemgående mere kompliceret art og noget mere talstærke end varian-