Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 88

70
C’s SKRIVER
kan næppe indicere andet og mere end en påstand om, at håndskriftets
skriver må være uddannet i Skålholt. Derimod kan håndskriftet meget
vel være skrevet af for biskop Gisli, som har haft let adgang til Oddur
Gottskålkssons efterladte manuskripter, idet disse med hans øvrige
bibliotek gik i arv til lovmand borbur Gubmundsson, der var gift med
Oddurs stifdatter og desuden var formynder for Oddurs søn, Pétur.
borbur lovmand og Gisli var beslægtede, og der bestod et godt forhold
imellem dem.
Af andre bibelarbejder, Gisli Jonssons navn kan sættes i forbindelse
med, må nævnes Samuelsbøgerne af GT., hvoraf der er bevaret et ganske
lille stykke i håndskrift.
Stockh. perg. fol., nr. 12, III (jfr. Godel Katalog, s. 32), der tidligere
har udgjort omslag til rimehåndskriftet Stockh. papp. 8V0, nr. 9 (jfr.
Godel, s. 368-370), indeholder 1. Samuelsbog IX, 19 (første ord [sia]arinn
Gacktt) - XII,4 (sidste ord Og aunguar gaafur) skrevet med Gisli Jons-
sons hånd og liggende meget tæt op ad Gubbrandsbiblias ordlyd. Frag-
mentet anslås af Godel (s. 32) til at være fra »1400-talet« (sic!). Det
består af et enkelt, 36 X 28,5 cm stort blad. Teksten er tospaltet og
delvis ulæselig på hele verso-sidens midterparti. Bladet er en palimpsest,
formentlig hentet fra et missalehåndskrift, hvilket fremgår af, at spor af
den oprindelige latinske tekst sporadisk træder frem i fluorescerende lys
(i øverste linje på recto-siden læses bl. a. med ret stor sikkerhed ordet
potentatis, jfr. gengivelsen planche 12), og af at der skimtes svage røde
initialer og spor af tekst med rødt blæk, der ikke er anvendt ved skriv-
ningen af den islandske tekst. I marginen er forskellige notater, bl. a.
ses på verso-siden to gange navnet på en af de tidligere ejere: Jvar
sigursson m e h (dvs. meQ eigin hendi) og Jvar Sigurdzson å mig Seiger
bokinn. Det sidste notat synes at bekræfte antagelsen af, at fragmentet
stammer fra et større håndskrift indeholdende muligvis mere end 1.
Samuelsbog. Herfor taler også overskriften på recto-siden: 7 Bock (med
Gislis ortografi; på verso-siden har rimeligvis stået: Samuelis). Havde
håndskriftet kun indeholdt denne ene bog, havde der ikke været nogen
grund til at have nogen overskrift.
Påll Eggert Olason omtaler Menn og menntir IV, s. 377 dette frag-
ment og kalder hånden »svipub Gizurar byskups (Einarssonar) og ab
minnsta kosti samtiba«. Påll Eggert 6lason må imidlertid her gøre sig
skyldig i en ren lapsus eller erindringsforskydning. Hånden ligner slet
ikke Gissurs (jfr. den påståede prøve Menn og menntir IV, s. 375), er