Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 128

110
FRAGMENTERNE
streger over vokalen: ådron XLV,7, (dobbeltakcenten i det flg. gengivet
som enkelt akcent) hcésta XLII,3, snua XLII,4, giæten XLII,5, embdtte
L,21, lærdom L,29, men også som prikker: embæte, l'dra XLV,21, h'æsta
L,ll, færdi L,15. Halvvokalen w forekommer både for vokal og kons.:
wm L,14, wmgeingne XLVII,3 og woru XLV,22. Der findes en udstrakt
anvendelse af R, for eks. ogud Rækna XLI,8, Rodd XLV,5, ut Riette,
Rygte XLVI,3, Rietta, Riettinda XLII,5 og Riette L,22. For gs findes x
anvendt i heilax L,12, th for t i ath XLI,25 (= at1). Skråstreger indgår
kun i interpunktionen som dobbeltstreger ved kapiteludgange og efter
overskrift.
Variantmæssigt slutter fragmentet sig nærmere til D (og B) end til C.
Det har således (rimeligvis) [ba]un XL,32 og eg (for og) LI,1 som D, men
{5 kan næppe være afskrift af D, da b XLV,22 rigtigt har kore, hvor D har
misforstået teksten.
Fragmentet udelader alle noter(XLV,4,XLVI,l(2)og23,L,25 og LI,3),
slutter sig således også i denne henseende nær til BCD.
Den mulighed, at der skulde vise sig at eksistere flere fragmenter af
Eccli. (eller Prov.), tør ikke helt udelukkes. Det skal imidlertid i denne
forbindelse bemærkes, at fB. 500,8V0 (jfr. Påll Eggert Clason Skrå um
handritasofn Landsbokasafnsins III, s. 111) indeholder en på trykpapir
(med trykt ramme) skreven Eccli.-tekst. Teksten, der udelader noterne
og de 20 skriftsteder, er en afskrift af den trykte udgave fra 1580 (M,
jfr. side 295ff.) og falder således udenfor denne afhandlings rammer.