Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 369

TYPISKE VARIANTER - ECCLESIASTICUS
351
også fremgår af, at M har det følgende pronomen i formen hann, hvor
A og N har fem.), mens N synes at have rettet yderligere efter 1576);
XLIV,26: og erfd giefit (vnd dat Erue gegeuen)] og giefid honum Arf (et
dedit ei h^reditatem, vnd das Erbe gegeben, oc giffuet hannem Arffue).
I andre tilfælde er rettelserne overensstemmende, ikke blot med de to
her nævnte kontroltekster, men også med den højtyske bibel. Der er dog
intet, der tyder på, at rettelserne i Eccli. i større omfang skulde være
begrundet direkte i denne tekst. Eksempler er: 111,30: A: mikid sinne
(1541: Hochmut)] MN: Drambsemi (1538: Superbia et arrogantia, 1557:
Hohmut, 1576: hoffmodighed); IV,33: satt (de Warheit)] Sannleikann
(Verit at em, die Warheit, Sandhed)-, VI, 17: honum mun go tt til uina
uerda/ (dem werdt ydt wol gelingen mit Frunden)] honum mun truskap-
urinn (N: Vinskapuren) vel luckast/ (cultura amicorum cedet fæliciter,
dem wirds gelingen mit Freunden/, hannem skal det lyckis met Venner/);
XVII,13: fæirra athæfe er fijrer honum iafnan augliost (ER wesent ys
yummer vor em/ vnd nicht vorborgen.)] Feirra athæfi er (N: + jafnan)
fyrer honum jafnan (N: -F) augliost/ og eige folgid. (Omnis conuersatio
eorum, est in conspectu eius, nec abscondita illi., Jr wesen ist jmer fur
jm/ vnd nicht verborgen., Deris væsen er stedse faar hannem/ oc icke
skiult.); XXII,3: Einn ofijrirlatsamur sonur (Ein vngetagen sone)] Einn
osidsamur sonur (Filius non bene educatus, EJn vngezogen Son, En
wtuctig Søn); LI,18: opinberliga (ane schuwe)] diarfliga (intrepide, on
schew, dristelige) m. fl.
Undertiden vil en rettelse, i hvert fald formelt kunne føres tilbage til
både 1576 og den højtyske bibel, således XLIII,16: A: Af krapte sinum
giorer hann skyinn dimm (1541: He maket dorch syne krafft de Wulcken
dicke/)] MN: af Krapte sinum giører hann Skyen pyckl (Ipse sua ui
condensat nubes, Er macht durch seine Krafft die Wolcken dickel, Hånd
giør formedelst sin Krafft/ Skyerne tycke/). I sådanne tilfælde må rettel-
sen dog sikkert føres tilbage til 1576 alene.
Ikke alle varianter skyldes sammenligning med de to påviste kontrol-
tekster. En del ændringer fra A’s tekst skyldes formentlig revisionens øn-
ske om et klarere eller tydeligere sprog, bedre ordstilling etc., og revisionen
har næppe i alle sådanne tilfælde søgt til de udenlandske kontroltekster.
Undertiden gengiver M ligefrem A forkert. Således har XLI,25 A:
epter Skiækivm at ly tal (1541: na den Horen toseende)] M: ep ter skiækium
at leital (1538: quod respicis scorta, 1557: nach den Huren zu sehen,
1576: at see effter Skøger, N: epter Skiækium ad lijta/).