Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 67

ORTOGRAFI
49
baggrund for skrivemåden. Tilsvarende findes i udlyd -ie efter palatalt
g og k: hofdingie IX,21, folkie VII,7, eckie XLIII,29 (men ecki for eks.
XXXI,25).
I forlyd skrives i regelen v for u\ vt VI,37, vmm XI,11, vpp VIII, 13,
vppe XI,31, vnder XIII,25, vtriett VII,36, vppskiera Vil,3 osv. (men up-
hlaups VII,7, uthelling XLI,9). I indlyd og dækket forlyd skrives som regel
u for både u og v: ætkuisl Eccli. form. 1, side 5, 1. 3, huersu ibidem 1. 9,
huer ibidem 1. 14, vtuisar ibidem side 4, 1. 12. Omvendt skrives også
undertiden u for v i forlyd: ualldur VII,7, uegnar XII,7 (men vegnar XI,26).
Forholdet mellem u og v illustreres bedst gennem eksemplerne vine : ouine
Eccli. form. 1, side 5, 1. 11. Svarabhaktivokalen u gengives undertiden:
elldurenn XVI,7, heimurenn XVI,8, kuedskapurenn XXXII,(8) m.fl., men
eksemplerne på vokalens udeladelse er talrige: fodrfader Eccli. form. 1,
side 4,1. 4, hæstr\,l, sialfr XVII, 14, vtleggr XX,9, etr XXXVIII, 14, helldr
XXI, 12, dregr XXV,5 m.m.fl.
Dobbeltkonsonant markeres ofte ved fordoblingsprik: gudhræddan
Eccli. form. 1, side 5,1. 8-9, leidda form. 2, side 8,1. 14, suoddan 111,26,
straffa III,4, offr VII, 10, huggunar 1,19, hyggin 1,32, hygg 111,22, lappe
X,ll, vppe XI,31, upp XXIII, 19, fyrr XXIII,29, 15,33, oss form. 1, side 6,
1. 11, pess XII,12, riett 8,6 m.m.fl. Konsonanten r er overalt gengivet
ved rotunda-r, dog forekommer det nu almindelige r i saer VI, 19. Lige-
ledes forekommer n enkelte gange, for eks. niki XLVII,13, Ep te li XLVII,
1, peiR XL VIII,22, nyk te 21,1, Riettlatur 21,12, spynia 28,5. Om -r for
-ur se det foregående. Assimilation af rn foreligger i herranner nom. pi.
XXV,7. For s bruges c i ordet incigle XXII,32. Fejlagtig og rigtig anven-
delse af ck for kk foreligger i Sckiclca VI, 19; iøvrigt er der i regelen
ingen forskel på håndskriftets ck og sk, hvilket kan iagttages ved at sam-
menligne det netop nævnte ord med for eks. skiott VI,20. Håndskriftet
har en del eksempler på th for t {d)\ vathn XL,31 og XLIII,22, uathn L,8,
vathnid XXV,33, vathne XLVIII,19, vothn XLI,10, med pessu mothi
XXXIII,16, pitth XXXVI, 17, j moth XL,28, dyrth XX,11, kanth 111,25,
fundith XLIV.17, vtlærth XXIV,38, verith XXXVIII,17 (i dette eks. foran
ord, der begynder med h) og eth 23,7. I en del tilfælde anvendes x:
bakmalux 18,8, naunx 25,17, huxad 1,9, vmhuxa VI,38, huxa VII,10, men
hugsa XXXVIII,21 og 23; ligeledes skrives både vaxa XXIV, 18, vaxen
XXIV,17, vppuaxinn XXIV,18, fulluaxner XLI,16 og vppuagsid 27,25,
auogst XXIV,23 og auegsti XXIV,26, derimod vist altid strax 3,28 m.fl.
W forekommer enkelte gange, for eks. wid VII,2, wegg XIV,25.