Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 55
SÉRA J6N GlSLASON
37
(jfr. Bréfabok, s. 510) må meddele alle hans sognebørn, »ad med J?ui
Sijra Jon Gislason ydar prestur verid hefur: hefur sig forsied j Jmnn måta.
ad hann hefur vm so langan tijma ecki fullnadar hiuskap til sinnar
kuinnu giort med logligre festingu og samanvixlu j kristiligre kirkiu«,
er han om foråret blevet frataget sit embede. Med brev af 12. april 1600 (loc.
cit. s. 515-17) tages séra Jon, der i de tre embedsløse år har opholdt sig
på fædrenegården Ånastadir, til nåde igen og indsættes påny i sit kald.
Den sidste halve snes år af sit liv er Jon Gislason stærkt optaget af
en arvesag, som han førte mod sysselmanden på Snæfellsnes, lovmand
Gisli I>or6arson (ca. 1545-1619) og brødrene Jon afi og GuQmundur
Jonsson. Den 16. oktober 1609 døde Jon Gislasons morbror Ormur
J>orleifsson, som boede på Knorr i Breidavik og senere på Hofstadir i
Miklaholtshreppur, og hvis jordegods ansloges til »2 hundrud hundrada«
og »lausafé enn meira«. De to brødre Jon afi og Gudmundur, som var
sønner af Orms halvsøster, gik i kompagniskab med deres og Jon Gisla-
sons slægtning, lovmand Gisli t>ordarson, som da havde Arnarstapa-
distriktet på Snæfellsnes. Sagen, der er refereret af Påll Eggert Olason i
Menn og menntir III, s. 383-87, og Saga fslendinga Y, s. 65-69, var i en
eller anden form til behandling på altinget hvert år i tiden 1610-21. Sa-
gens akter findes i AM 64,8V0 og i dokumenter, der tidligere var opbevaret
i Rigsarkivet i København, men som i 1927 blev udleveret til Island,
optrykt i Aljfingisbækur Islands IV, s. 171-180, 206-209, 221-227, 247-
254, 305-309, 350-352, 428-434, 479-482, 517-533 og V, s. 57-62 og 91.
Det vil føre for vidt her at referere alle sagens faser, men det kan nævnes,
at séra Jon Gislason i 1619 tilbød at give »kong Christian Fridriksson«
halvdelen af alt arvegodset i håb om, at dette vilde støtte hans sag, og at
sagen yderligere kompliceredes ved, at Gisli f>or6arsons søn Årni skulde
have slået og personlig smædet séra Jon Gislason, hvis udpenslinger af
de påståede legemlige krænkelser gradvis stiger for hver gang, episoderne
refereres. Hele den sendrægtige retssag sluttede 30. juni 1621 med »al-
tingsdom af 24 Mænd, hvorudi kongel. Mays. fradommes den Arvegave,
som sera Jon Gislason hannem gav« (GI. kgl. saml. 1159,fol., s. 717-721
m. fl. hskr.).
I vrede over denne dom brød den godt 87-årige séra Jon Gislason op
fra altinget for at ride til Bessastadir, formentlig for at få sagen genoptaget
påny. Hans hest fandtes noget senere i Dyrfjoll, men séra Jon selv blev
aldrig fundet. På altinget sommeren 1623 fradømmes séra Jon (heitinn)
Gislason så endeligt arven efter Ormur I>orleifsson.