Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 161

KIRKEORDINANSER - BREVIARER ETC.
143
Isl. X, s. 117 ff. Der er grund til at tro, at Gissurs oversættelse er den form,
hvori ordinansen blev vedtaget på altinget 1541 som gældende for Skålholt
stift. Oversættelsen, der er noget forkortet og tillæmpet efter islandske
forhold, bygger, såvidt en foreløbig undersøgelse har kunnet vise, både
på den latinske tekst fra 1537 (tekst C, jfr. Lis Jacobsens indledning til
Peder Palladius Danske Skrifter I, s. 128) og Peder Palladius’ danske
oversættelse fra 1539 (tekst E hos Lis Jacobsen; jfr. for eks. stykket om
gejstlighedens privilegier). Dette gælder også for kongebrevets vedkom-
mende. Således har Gissurs tekst Dipi. Isl. X, s. 119, linje 25-26 huort
hann sie sannarlegt gudspiall, der modsvarer den latinske teksts num sit
verum Euangelium, men som ikke findes i Palladius’ tekst (jfr. s. 162, 1.
25 i Lis Jacobsens udgave). Omvendt har Gissurs oversættelse loc. cit. s.
117, 1. 5-6 med nad. frid og farsælld af gudi, hvilket svarer til Palladius’
mz naade frid oc lycke ajf gud (s. 160,1. 5), en passus, der mangler i den
latinske tekst. Diplomatariets slutning (X, s. 122), at Gissur udelukkende
oversætter kongebrevet fra latin, er således forhastet.
I AM 227,8V0 nævnes bl. 14 v.: »Ordinantia Clericorum... XV. aln:«,
1644, bl. 28 v.: »Ordinatio clericorum... XV. aln:«, 1674, og bl. 64 v.
blandt i 1704 bortsolgte »Membranei in 4t0.«: »Rituale Episcopale.
(kallast i fyrer Registrum Ordinatio Clericorum.)«.
Gennemgangen af de teologiske bøger kan sluttes med at omtale, at
Gissur har ejet to breviarer. Blandt bøger, optalt 1541 som tilhørende
Skålholt, nævnes Dipi. Isl. X, s. 629 »Jtem stoll og far j jslendsk
breverizkuer.« og »Jtem jslensk sumar breueri.« Dette er muligvis samme
»Breuiarium«, som Gissur 1542 medbringer til København (c) og sender
hjem til Island med Henrik Hynsken (e), og det henleder tanken på det
»Breuiarium Holense«, som Jon Arason skal have ladet trykke, antagelig
efter Breviarium Nidrosiense, på Holar 1534, og hvoraf der - uden at
der synes at være ført fuldt bevis for påstanden - skal være fundet to
blade, jfr. Nordisk tidskrift for bok- och biblioteksvåsen 1914, s. llff. og
Halldor Hermannsson loc. cit. s. 1-2. Det andet breviar omtales som
»Jtem nordsk breferi.« (g) og »Jtem norskt brefer.« (h). Hermed sigtes
antagelig til Breviarium Nidrosiense, Paris 1519, jfr. Lauritz Nielsen
Dansk Bibliografi 1482-1550, s. 16.
Af andre udenlandske bøger nævnes som erhvervet i Hamburg 1543
»Jtem fyrir drauma practiceran d. joan(n)is wolmar. viij d.« (f). Dette