Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 348

330
M’s FORLÆG OG REVISION
1541: so ys dar ydel hader/ vorachtinge vnd smaheit. Eine bose Frouwe/ maket ein
bedrouet Fterte/ ein trurich Angesichte/ vnd dat herteleydt.
1545, 1557: So ist da eitel hadder/ verachtung vnd grosse schmach. Ein bose weib/
macht ein betrubt hertz/ traurig angesicht/ vnd das hertzeleid.
1538: nihil ibi est, quam rix<j, contemptus et ingens contumelia. Mulier mala, tristitia
est cordis et uultus, et uehementissimus dolor animi.
T.: da er der icke andet end trette/ forachtelse oc stor forhaanelse. En onde qwinde
giør ett bedrøffuet hierte/ ett sorgeligt ansicht oc hiertens sorge.
1550, 1576: Da er der idel trette/ foractelse oc stor forsmedelse. En ond quinde/ gør
it bedrøffuit hierte/ it bedrøffuit ansict/ oc hierte sorge.
XXIX,8: A: En formeige (B: hann had ecki)
MN: Enn formeige hann ecke (N: eigi)
1541: Vormach he ydt auerst nicht/
1545, 1557: Vermag ers aber nicht/
1538: Sin autem non est soluendo,
T., 1550, 1576: men formaa (1550, 1576: formaar) han det icke/
XXXI,18: A: et so sem (B: madur had sem) fram fijrer hig er sett
MN: Et so sem eirn madur/ af pui sem fram fyre (N: fyrer) hig er setti
1541: Ett alse ein Minsche/ wat dy vorgesettet ys/
1545, 1557: JSs wie ein Mensch/ was dir furgesetzt ist/
1538: De his quæ apponuntur ede ut homo,
T., 1550, 1576: Aed (1550: Ed) som ett menniske aff det som settes (1550, 1576: er sæt)
for deg/
XXXII, (8)—8(9): A: Suo pryder kuedskapurin (B: samsætid: lika sem eirn smaragdus
j fogru gulli (C: stendur) suo pryder) visna songur hia godu vyni
MN: so Pryder kuedskapurimm (!, N: Kuedskapuren) Giestabodit/ Og so sem
Smaragdus i smijdudu (N: føgru) Gulle/ so pryder visna søngurinn samdryckiuna.
1541: also tzyret ein gesangk de collatien. Gelick alse ein Smaragde jn schonem Golde
steit/ also zyren de Leder by dem guden Wyne.
1545, 1557: Also zieret ein Gesang das mahl. Wie ein Smaragd in schonem Golde
stehet/ Also zieren die Lieder beim guten wein.
1538: ita Musica ornat conuiuium, Sicut smaragdus in auro fabrefacto, ita carmina
ornant symposion.
T.: saa pryder sang ett giestebud. Som en Smaragd stor wdi suptiligt guld saa ere wijser
en prydelse hoss den gode wijn.
1550, 1576: Saa pryder Sangen Gestebud. Lige som en Smaragd staar i deyligt guld/
Saa ere Viser en prydelse hoss den gode vin.
XXXIV,4: A: bat ohreint er huerso ma hat hreintt vera <B: og had sem logit er
huersu ma had satt vera.)
MN: bad ohreint er huersu ma hat hreint vera? og huad osatt er huersu kann had
satt ad vera.
1541: Wat vnreine ys/ wo kan dath reine syn? Vnd wat Valsch ys/ wo kan dat war syn.
1545, 1557: WAs vnrein ist/ wie kan das rein sein? Vnd was falsch ist/ wie kan das war
sein?
1538: Quod impurum est, quomodo hoc purum esse potest? Et mendacium quo modo
potest esse uerum?
T., 1550, 1576: Det som vrent er (1550, 1576: er wrent)/ hworledes kand det were
reent? Oc det som falskt er/ hworledes kand det were senden (1550, 1576: sant)?