Studia Islandica - 01.06.1989, Blaðsíða 146

144
Hinc tetendit in Frisiam, posthac venit in Flandream, inde pergit in Ang-
liam; quas deprædans perquam mira gessit in Scotia, nulli parcens in Hy-
bernia. 17
Die Aufzáhlung der Völker (Friesen, Flamen, Angeln,
Schotten, Iren) in derselben Reihenfolge und die fast gleiche
Ausdrucksweise sind nicht zu iibersehen. Jens S.Th. Hanssen
hat auBerdem folgendes zur hier zitierten Passage in Storms
Edition zu sagen: „Denne tekst anser jeg i flere henseender
for uriktig, codex har hic ikke hinc, det má beholdes, prepo-
sisjonen in mangler foran Flandream, om man vil sette den
inn eller ei er likegyldig; codex har post hanc, ikke posthac,
post hanc er riktig/.. ,/codex har ogsá perperam, ikke per-
quam, perperam er riktig/.. ./i siste linje er jeg tilböyelig til á
stryke in foran Hybernia. Teksten b0r etter min mening leses
slik:/.../
Hic tetendit in Frisiam,
post hanc venit (in?) Flandream,
inde pergit in Angliam,
quas depraedans perperam.
Mira gessit in Scotia,
nulli parcens Hybernia.
Jeg oppfatter dette som et vers, en forkortet gjengivelse pá
latin av Hallfreds drápa/... /“18 Die hier gemachte Beobach-
tung ist höchst interessant.
SchlieBlich sei noch S. Ellehpjs Ergebnis angefuhrt: „Ho-
vedmassen af hans [HNs forfatters] stof er hentet fra norrön
tradition, sikkert den engelskorienterede kirkelige overleve-
ring, men ogsá en tradition, som med stor nöjagtighed gengav
oplysninger, der findes hos skjalde som Hallfreðr og Óttarr
svarti, samt máske Halldórr ókristni. Der er næppe noget til
hindring for, at HNs forfatter kan have benyttet selve skjal-
dekvadene, i sá fald dog vel snarest via islandske hjemmels-
mænd.“19