Studia Islandica - 01.06.1989, Blaðsíða 228

226
Snorre sigter til i Prologen, hvor han fremhæver, at „gamlir fr0dimenn“
tage disse Digte som paalidelige Kilder/... /“ Bezuglich Þjóðólfs Yng-
lingatal siehe auch Storms Anmerkungen in MHN, S. 97-103, sowie S.
Ellehój: Studier ... , S. 109-141 (mitweitererLiteratur). Ellehój kommt
allerdingszu folgendem Ergebnis(ebd., S. 141); „Páalle punkterforkla-
res slægtskabet mellem HN og de óvrige fremstillinger [i den norrone lit-
teratur om Ynglingekongerne i almindelighed] naturligst ved antagelse
af Ari som fælles kilde/... /Den nære overensstemmelse mellem HN og
Ynglingatal/... /má/... /forklares ved, at Þjóðólfsdigt harspillet en afg0-
rende rolle som kilde for Ari, rimeligvis dog i en version, der pá flere
punkter afveg fra den af Snorri Sturluson optegnede.“
14. Siehez.B. G. Storm: MHN, S. 113,120-122,124. S. Ellehpj: Studier ...,
S. 149 Anmerkung 35 (vgl. jedoch B. Fidjestdl: Det norrdne fyrstedik-
tet,S.107), 150 Anmerkung 36, 153, 156,157 Anmerkung 50,158. Vgl.
auBerdem MHN, S. 120-122, und Skjd. AI, S. 223-227.
15. G. Storm: „Yderligere Bemærkninger om den skotske ‘historia Norve-
giæ’“, S. 366.
16. Skjd.AI, S. 158-159. Zum Problem der Strophenanordnung siehe B.
Fidjestpl: Det norr0ne fyrstediktet, S. 107-109.
17. MHN, S. 113.
18. J.S.Th. Hanssen: Omkring Historia Norwegiae, S. 29. Siehe náher zu
der Sache ebd., S. 30f. Hanssen meint allerdings, der Autorder Historia
Norvegiœ habe die Strophe nicht selbst ubersetzt, sondern von seiner la-
teinischen Vorlage úbernommen. Dies muB aber keineswegs so sein.
19. S. Ellehpj: Studier ... , S. 158.
20. Siehe z.B. A. Gjessing: Undersógelse ... II, S. 43. G.A. Gjessing:
„Sæmund frodes forfatterskab", S. 134-151. H. Koht: Innhoggog utsyn,
S. 218. Finnur Jónsson: „Ágrip“, S. 277-279 , 282-285. A. Steinnes:
„Ikring Historia Norvegiæ“, S. 37. Siehe ferner Th.M. Andersson:
„Kings’ Sagas“, S. 207- 210.
21. Siehe z.B. Sigurður Nordal: Om Olaf ... , S. 41. J. Schreiner: Saga og
oldfunn, S. 73-75. Bjarni Aðalbjarnarson: Om de ... , S. 31-32, 39,41-
42. S. Ellehój: Studier ... , S. 262.
22. Vgl. J. Schreiner: Sagaogoldfunn, S. 74-75. Vorausgesetztwirdhierna-
túrlich, daB Sæmundrsein Werk auf lateinisch geschrieben hat, vgl. z.B.
Snorris Prolog zur Heimskringla (íslenzk fornrit.XXVI, S.5): „Ari
prestr inn fróði Þorgilsson, Gellissonar, ritaði fyrstr manna hér á landi at
norrœnu máli frceði, bæði fornaok nýja.“ Siehe auBerdem T. Ulset: Det
genetiske forholdet... , S. 113.
23. Vgl. Bjarni Aðalbjarnarson: Om de ... , S. 31.
24. Dies scheint S. Ellehójs Hauptbegrúndung zu sein, vgl. Studier ... , S.
262; ansonsten drúckt er sich vage aus (ebd.): „Hvad HN angár er
spprgsmálet mere kompliceret. Der er ganske vist ikke grund til at tro
[?], at HNs forfatter har benyttet Sæmundr som kilde, men dette má til
gengæld Ari antages at have gjort, og det er sáledes muligt, at visse
oplysninger i HN gár tilbage pá Sæmundr gennem Ari.“ Die Tatsache,
daB Historia Norvegiœs Autor Aris * Konungaœvi verwendet haben