Studia Islandica - 01.06.1989, Blaðsíða 240

238
III. THEODORICUS, HISTORIA NORVEGIÆ UND ÁGRIP
1. Siehe náher dazu z.B. S. Elleh0j: Studier ... , S. 198-203. T. Ulset: Det
genetiske forholdet ... , S. 16-45. Th.M. Andersson: „Kings’ Sagas",
S. 201-211.
2. Vgl. z.B. G. Storm: „Norske Historieskrivere ... “, S. 424. MHN, S.
XIII. Sigurður Nordal: Om Olaf..., S. 25-29. H. Koht: Innhogg og ut-
syn, S. 176. G. Indrebo: „Aagrip", S. 46, 64. T. Berntsen: Fra sagn til
saga, S. 30. Bjarni Aðalbjarnarson: Om de ... , S. 5 f., 53. S. Ellehpj:
Studier ... , S. 238. Jónas Kristjánsson: Um Fóstbræðrasögu, S. 198.
Eddas and Sagas, S. 156. T. Ulset: Det genetiske forholdet... , S. 149-
151. Bjarni Einarsson: íslenzk fornrit.XXIX, S. X.
3. Vgl. z.B. P.A. Munch: Symbolæ ad historiam antiquiorem rerum Nor-
vegicarum, S. 48. K. Maurer: Ueber die Ausdrucke ... , S. 152 f.
(626 f.).
4. Siehe z.B. S. Bugge: „Bemærkninger ...“, S. 3 ff., 11-12, 33. A. Gjes-
sing: UndersOgelse ... II, S. 70. Vgl. auch G. Storm: MHN, S. XXII. T.
Berntsen (Fra sagn til saga, S. 53-94) pládiert vor allem fur eine
„Oplandssaga“ als gemeinsame Quelle, Finnur Jónsson („Ágrip",
S.277, 283 f.) fúr Sæmunds Werk, J. Schreiner (Saga og oldfunn, S.66
ff.,75-77) fúr eine „Konungabók" Aris und S. Ellehoj (Studier ... ,
S.240-258) fúr Aris Konungaœvi.
5. Siehez.B. Sigurður Nordal: Om Olaf..., S. 41. Bjarni Aðalbjarnarson:
Om de ... , S. 17-18,47-49,54. JónasKristjánsson: „Bókmenntasaga”,
S. 227.
6. Vgl. z.B. K. Maurer: Ueber die Ausdrúcke ... , S. 149 ff. (623), 161
(635). J. Schreiner: Tradisjon og saga, S. 37. Finnur Jónsson: „Ágrip“,
S. 266-273.
7. Siehez.B. G. Storm: „NorskeHistorieskrivere ... “,S. 415. „Yderligere
Bemærkninger ...“, S. 361-385. „De ældste Forbindelser ...“, S. 13
(vgl. jedoch MHN, S.XXII, wo Storm seine Meinung geándert hat:
„/.. ./vor Forf. [Historia Norvegiœs] har excerperet store Stykker af
Ares st0rre {slendingabók for sin Kongehistorie; en saadan Hypothese
forklarer ogsaa tildels mange mærkelige Overensstemmelser med
Ágrip, hvoraf ogsaa væsentlige Dele stammer fra Are frode. Jeg siger
tildels, thi paa andre Punkter er det tydeligt, at Ágrip har laant fra Hi-
storia Norvegiæ."). T. Ulset: Det genetiske forholdet... , S. 147 ff.
8. S. Beyschlag: Konungasögur, S. 247 f. (Beyschlag nimmt z.T. auch eine
gemeinsame Schriftquelle an.).
9. Bjarni Guðnason: „Theodoricus ...“, S. 107-120.
10. Th.M. Andersson: „Kings’ Sagas“, S. 210.
11. A. Holtsmark („Om de norske kongers sagaer", S.156) áuBert sich fol-
gendermaBen zu Bjarni Aðalbjarnarsons Dissertation, wo er in Schwie-
rigkeiten gerát mit der Quellenfrage: „Grunnen er hans [Aðalbjarnar-
sons] skrekk for alt som ligger bakenfor det skrevne ord. Han gjör sig ik-
ke rede for hvordan den fprste nedskriver fikk stoffet, vil npdig innrpm-
me at det i det hele fins noen fórste nedskriver. „Muntlig tradisjon" er
for ham „Gap Ginnunga", og han klamrer sig til kanten av avgrunnen.