Studia Islandica - 01.06.1989, Blaðsíða 159

157
Er belagert London, wo sich Játmundr, der Sohn Aðalráös,
aufhált. Óláfr verhilft Knútr zum Sieg úber London (Erobe-
rung der Landungsbrúcken)104 und wird hoch geehrt. Knútr
und Játmundr liefern einander fúnf Schlachten (in neun Mo-
naten laut Historia Norvegiœ,105 in einem Monat laut Legen-
darischer Saga). SchlieGlich versöhnen sie sich und wollen das
Reich zusammen regieren (jeder die Hálfte des Landes laut
Legendarischer Saga); derjenige aber, der lánger lebe, solle
ganz England bekommen. Einen Monat spáter stirbt Ját-
mundr, und Knútr regiert alleine.
Bezúglich Historia Norvegiæs Schilderung von Óláfs Wi-
kingfahrten sagt Jónas Kristjánsson: „Sumt af því er sótt til
Adams frá Brimum, sumt er komið úr enskum heimildum -
en þó ef til vill með íslenzkt rit að millilið; og að öðru leyti
mun höfundur hafa stuðzt við norrænar heimildir og munn-
mælasagnir.“106 Zur vergleichenden Untersuchung der Dar-
stellung von Óláfs Heerfahrten in Historia Norvegiæ und der
Legendarischen Saga meint Kristjánsson ferner:
Vera má að sum þessara sameiginlegu atriða hafi verið alkunn af munn-
mælasögnum eða dróttkvæðum vísum, en þegar allt kemur saman verður að
gera ráð fyrir rittengslum. Samanburður við aðrar heimildir, meðal annara
[sic] hið enska rit Liber de legibus Angliœ, sýnir að Helgisagan er ekki komin
frá Historia.107
Svend Ellehöj stellt auGerdem fest:
Derimod er det muligt at udlede alle de meddelelser i HN, som viser slægt-
skab med den engelske oversigt, af de nævnte islandske skrifter [Den legen-
dariske saga, Olaf den Helliges saga i Flateyjarbók (Styrmir), tilföjelsen til
Jómsvíkinga þáttr i Flateyjarbók og Knýtlinga saga].l.. ./Da nu direkte benyt-
telse af de omtalte islandske fremstillinger fra HN-forfatterens side er udeluk-
ket, idet de alle er væsentligt yngre end HN, bliver den eneste mulige forkla-
ring pá de norrone værkers slægtskab med det engelske skrift at antage fælles
benyttelse - direkte eller indirekte - af en nu tabt kilde, som snarest har været
affattet p& norrónt sprog. 108
Hierzu ist zu sagen, daG nicht alle von Ellehöj genannten,
islándischen Ouellen júnger als die norwegische Chronik sein
mússen.Wie bereits erwáhnt wurde, scheint die Legendari-