Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 16
XIV
ARBEJDETS SIGTE
For den, der har prøvet at arbejde med et enkelt område af det 16.
århundredes nordiske sproghistoriske udvikling, må det stå som en
ganske særlig attraktiv opgave at undersøge en nordisk bibels tilblivelses-
historie, og her er da igen biskop Gudbrandur Porldkssons udgave af
den hele bibel på islandsk sprog, Holar 1584, sammen med de forskel-
lige problemer omkring dens tilblivelse kommet til at virke særlig til-
trækkende - og det af flere grunde. For det første er der ved en enkelt
mands initiativ skabt en omfangsrig og detaljeret monografi over det
islandske reformationsårhundrede, Påll Eggert 6lason Menn og menntir
I-IV, Reykjavik 1919-26, og desuden har den i Norden i det 17. og
18. århundrede udviklede antikvariske interesse medført, at en forholds-
vis stor del af den islandske reformationstids kildemateriale er blevet be-
varet, ligesom Islands ringe indbyggertal og den fra gammel tid ned-
arvede genealogiske og personalhistoriske interesse gør visse undersøgel-
ser lettere og afgiver større mulighed for at opnå resultater, end tilfældet
er for eks. i Danmark og Sverige.
Den islandske reformation var i høj grad et produkt af reformationen
i andre lande, først og fremmest Tyskland og Danmark, og de politiske,
kirkelige og kulturelle begivenheder bestemtes meget ofte af impulser
udefra. Derfor vil forskningen i islandsk reformationstid gang på gang
gribe ind i den kulturkreds, der rådede i det øvrige Norden og Nord-
europa. Og derfor vil denne forsknings resultater ofte vise sig at være
af stor værdi for vor viden om den tilsvarende eller tilgrundliggende
kulturepoke i disse lande.
Det er i al beskedenhed nærværende afhandlings mål på et afgrænset
område at yde et bidrag til vor viden om bibeloversættelsernes opståen
og videreudvikling i det 16. århundrede.
Den centrale skikkelse i den islandske reformations videreførelse og
i udgivelsen af bibelen på islandsk var den myndige og energiske Hålar-
bisp Gudbrandur Porlaksson, idet denne, der var født i 1541 eller -42, og
som blev biskop på Holar 1571, et embede, han beklædte til sin død, den
20. juli 1627, blev en uhyre virksom kraft i den islandske bogudgivelses
tjæneste. Men forud for ham gik mænd som Oddur Gottskdlksson, Gissur
Einarsson, Marteinn Einarsson, Olafur Hjaltason og Gisli Jonsson, der var
reformationens egentlige banebrydere. Efter datidens skik lagde biskop
Gudbrandur ikke nogen vægt på at nævne sine medarbejdere eller nær-
meste forgængere, hverken ved udgivelsen af bibelen eller andre værker.
Imidlertid må den måde, hvorpå han i epilogen til Gudbrandsbiblia om-