Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 20
2
BIBELOVERSÆTTELSER
skolens teologers recension forsynet med kapitelinddeling, en tekst, der
ligger til grund for den ældste trykte bibel, Gutenberg-bibelen fra 1455.
Kritikken af de afvigende Vulgata-recensioner gav sammen med den frem-
voksende lutherdom stødet til, at man fra forskellig hold indenfor romer-
kirken ønskede en revideret, autoritativ Vulgata-tekst. Tridentinerkonci-
liet nedsatte 1546 en kommission, der skulde revidere Vulgata, og en
autoritativ udgave kom 1590, 1592 og i endelig skikkelse 1598, den form,
i hvilken Vulgata siden har været romerkirkens officielle bibel.
Hvor kristendommen bredte sig til folkeslag, der ikke besad kund-
skaber i græsk-latin, som i England og Tyskland i 7.-9. årh., oversattes
dele af bibelen til folkesprogene. Håndskriftsoverleveringen vidner om lej-
lighedsvis oversættelsesvirksomhed hele middelalderen igennem, oftest i
tider og på steder med stærk folkelig religiøsitet. Her skal blot nævnes
John Wycliffs (f 13 84) engelske oversættelse, der blev til i en religiøst bevæ-
get og reformivrig tid, og de middeltyske evangelieoversættelser og spe-
cielt de øvretyske bibeloversættelser, hvoraf de prælutherske bibeltryk er
opstået1.
Den videnskabelige humanisme indebar en stærk trang til at søge til-
bage til bibelordet i dets ældste form på græsk og hebræisk. Den fornemste
repræsentant er her Erasmus af Rotterdam (1466( ?)—1536). Han udsendte
på opfordring af bogtrykker Johannes Frobenius i Basel i 1516 en udgave
af det græske NT. (med anvendelse af flere, ofte ret sene håndskrifter) med
en fra Vulgata ofte afvigende latinsk oversættelse samt korte annotationes
af især tekstkritisk og realkommentatorisk art. Udgaven vakte voldsom
opsigt og fulgtes af ca. 30 eftertryk allerede det første tiår. Selv udsendte
Erasmus reviderede udgaver 1519, 1522, 1527 og 1535. For oversættel-
serne til folkesprogene fik Erasmus’ værk den allerstørste betydning.
Luther og William Tindale (1483-1536) bygger i væsentlige henseender
på de første editioner og for eks. det svenske NT. 1526 på 3. oplag.
Erasmus førte i virkeligheden bibelforskningen ud af skolastikkens tids-
alder og banede således i høj grad vej for reformationen.
Allerede inden reformationen var Tyskland takket være bogtrykker-
kunsten blevet centrum for bibeludgivelsen, der var knyttet til de store
øvretyske handelsbyer. Af 14 kendte prælutherske højtyske bibeloversæt-
telser var 3 trykt i Strassburg (Johann Mentel(in)s bibel 1461 (snarere end
1466), ca. 1470 og 1485), 2 i Nurnberg (ca. 1476-78 og 1483) og 9 i Augs-
burg (ca. 1475-76, 1477 (bis), 1480, 1487, 1490, 1507 og 1518), jfr. Ge-
1 Jfr. bl. a. Friedrich Maurer Studien zur mitteldeutschen Bibelubersetzung vor
Luther, Heidelberg 1929.
I