Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 28
10
STOCKH. PERG. 4to, NR. 10 (A)
sibus aliquot multa exemplaria compegit et aliis ad hane rem ab Episcopo
destinatis artem istam monstravit, ita ut reliqua domi pari fere elegantia
præparata sint, præter 100 Hafniæ compacta. At vi træffer bind af samme
type og med delvis samme blindtryk om håndskrift A som om Uppsala-
eksemplaret af Eccli. og Prov. fra 1580 (jærnet med de ovenfor beskrevne
cirkelfelter har været for stort til at kunne bruges her på grund af bogens
hile format), viser med stor tydelighed, at håndskriftet må have været på
Holar.
Håndskriftet består af 10 læg, der hver har 8 blade. 1. og 10. læg har
dog kun 7 blade (dvs. 3 dobbeltblade og 1 enkeltblad) og 7. læg kun 6
blade. I 2. læg er 2 enkeltblade. Håndskriftet indeholder således ialt 76
blade (hvoraf 4 er enkeltblade).
Desuden er foran 1. læg indskudt et enkeltblad, der øjensynlig har
været limet på bindets inderside som forsats. Bladet er af pergament, men
af noget tyndere og finere art end resten af håndskriftet. Det er stærkt
defekt i ydersiden, idet der dels er bortskåret, dels bortsmuldret et temlig
stort stykke i hele bladets længde. Bladet er beskrevet med latinsk tekst
på begge sider, og tekstklummen har efter alt at dømme været ca. 10 cm.
bred. Bladet er et fragment af et katolsk missale, indeholdende de skif-
tende dele af messen på skærtorsdag (Feria V in Cæna Domini) og be-
gyndelsen af langfredag (Feria VI in Parasceve). Fragmentet begynder
med slutningen af evangeliet Johs. XIII,14 (første fuldt læselige ord er
debetis) - 15. Derefter følger messens skiftende dele (secreta osv.) slut-
tende på 2. side med communio og posteommunio. Fragmentet slutter
med langfredags introitus fra Hoseas VI, 1-6, sidste ord er dolui in- (fra
vers 5; med vb. doleo for dolo 'hugge’). Enkelte steder i teksten ses linje-
løse neumer eller spor af neumer (jfr. gengivelsen planche 1-2).
Spørsmålet om fragmentets herkomst og tilblivelsessted er ikke let at
besvare på grundlag af så lille en prøve som den foreliggende. Skriften er,
ligesom rygstrimlernes skrift, bogskrift, karolingisk minuskel, måske med
visse insulære indslag, som for eks. i g, der ligesom på rygstrimlen har en
ret karakteristisk form. Opstregen på de lange bogstaver b, d, l er foroven
spaltet med tilsætning af en i forhold til skrivelinjen konkav hile bue.
Dette træk, ligesom h’s form henleder tanken på begyndelsen af 13. årh.
(jfr. for eks. AM 237 a, fol. og AM 674 a, 4t0), på den anden side sætter
en skrivemåde som tribulacione (Hoseas VI,1) med c for oprindeligt t også
en grænse bagud i tiden. Det synes evident, at bladet er et fragment af et
missalehåndskrift, der har tilhørt bispesædet på Holar, hvor det har