Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 31

BESKRIVELSE OG HISTORIE
13
sidste blad er oprindelig ubeskrevet og har øjensynlig været klæbet
som forsats på bindets inderside.
På bl. 47 r. og v. ses forskellige, nu til dels ulæselige kradserier, som
Påll Eggert 6lason Menn og menntir II, s. 558 delvis har villet tilskrive
sysselmand Årni Gislason. Årni Gislasoti (f 1587, jfr. Isl. æviskrår I,
s. 42) blev sysselmand i Hunavatnsjfing 1557 og fik ffingeyraklaustur
1559. Fra 1569, da han blev sysselmand i Skaptafellssysla vestri, eller
kort derefter var han bosat på Hliéarendi. 1570-80 overtog han Rang-
årjfing. Han blev en velhavende og indflydelsesrig mand, hvis datter
Halldora (f 1585) 1572 blev gift med GuSbrandur borlåksson, der som-
meren 1571 havde overtaget bispestolen på Holar. Årni Gislason, un-
der hvis syssel (Hunavatnsjfing) Melur i Mibfirbi sorterede, kan her
have bestilt eller erhvervet håndskriftet, som så med datteren er videre-
gået til biskop GuSbrandur. Påll Eggert 6lason har loc. cit. ment
at kunne genkende GuSbrandur borlåkssons hånd i en tilskreven linje
på bl. 46 v.s indermargin. Tilskriften består af årstallet 1601 og et
øremærke »Mark sneitt framann ed vynstra og sneid ryfad aptann (ed
overstreget) ed hægra«. Sammenligner man imidlertid denne linje med
andre prøver på biskoppens hånd (for eks. Menn og menntir II, s. 372),
forekommer det lidet sandsynligt, at det virkelig skulde være GuSbrandur,
der har skrevet denne linje. At GuSbrandur borlåksson på den anden
side notorisk har benyttet håndskriftet, fremgår aflangt vægtigere indicier,
nemlig det forhold, at teksten i A, som det senere skal ses, er lagt til
grund for de to tryk fra 1580 (M), og af den omstændighed, at hånd-
skriftet, som nævnt ovenfor, er indbundet på Holar.
Håndskriftet, dér er relativt godt bevaret, når bortses fra enkelte blade (især første
og sidste blad), er skrevet med sort, rødt og grønt blæk. De to sidste farver er brugt i
æstetisk øjemed til udhævelse af kapiteloverskrifter, Luthers tekstforklaringer, enkelte
vigtige ord etc.
Der kan i denne henseende iagttages en tydelig og tilsigtet skiften med blæk-
farverne. Hovedreglen for skriveren har øjensynlig været, at håndskriftet skulde skrives
med sort blæk og fremhævelserne vekselvis med rødt og grønt. En undtagelse fra
dette princip er dog Luthers tekstforklaringer, der øjensynlig som princip er søgt gen-
nemført med rødt.
Af kapiteloverskrifterne er i Eccli. kapiteltallene I, III, VI, de lige kapiteltal fra
XII-XLVI, de ulige tal XLVII-LI og i Prov. form., de ulige kapiteltal 1-5 samt 21-31
og de lige kapitel tal 8-18 skrevet med rødt, mens flg. kapiteloverskrifter er skrevet med
grønt, i Eccli.: II, IV, ulige kapiteltal V-IX, X, ulige tal XI-XLV og de lige tal XLVI-L,
går igen hos Kålund Gfr. noten side 44) og hos Påll Eggert Clason Menn og menntir II,
s. 561.