Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Síða 39
INTERPUNKTION
21
fordoblet, for eks. fauiskunaU Eccli. XXVIII,9, pardus// XXVIII,27 og
nydal I XXXVII,11, eller tredoblet: vegnnajH Prov. 5,23 (ved kapitel-
udgang).
Hvor et ord eller bogstav i linjeudgang ikke når helt ud til klumme-
grænsen, bruger skriveren ofte at udfylde det således opståede tomrum
med en iøvrigt meningsløs skråstreg. Eksempler herpå er: peirl hrosa
VI,23 og efter ordene (alle eksemplerne hentet fra samme side i hånd-
skriftet) par1 XXXVI,27, fara vers 28, hugse XXXVII, 10, pier, ellegar
v. 11 og Huad v. 12.
Også dobbelt skråstreg bruges i sådanne tilfælde af »horror vacui«
i linjeudgang: eiliflegaH Eccli. 1,1, for smal I pu 111,20 og efter ordene
drottinn IV, 15, bif aa IV,26, thil VI, 5, pin VI,29, efVl\\,\6, pessa XXIII,34,
farid IV,30, af XXVIII, 14. I de sidste tilfælde er stregerne placeret
næsten vandret for at udfylde tomrummet.
For at udfylde tomrum i linjeudgang anvendes en enkelt gang også
en s-agtig sløjfe, efter fyrst VIII, 19 (en lignende sløjfe er anvendt som
abbreviatur efter hof = hofdingia Eccli. X overskriften).
Skilletegn i linjeudgang bruges almindeligvis ikke, men undertiden
fungerer en skråstreg, særlig i tilfælde af »horror vacui«, som skilletegn.
Af mange eksempler kan nævnes ho-llur 111,20, ge-fa XV,3, ey-da XVI,5,
ver-da XXXVII,4. Undertiden synes en skråstreg at være anvendt som
adskillelsestegn mellem to ord, som skriveren er kommet til at placere
for tæt op ad hinanden, således vid/regninu XXII,21, tack/ecki XXXI,16,
peirra/rad XXXVII, 17.
I udgaven er skråstregerne såvidt muligt bevaret, når bortses fra
åbenlyse tilfælde af forekomst i linjeudgang på grund af »horror vacui«
og tegn brugt til adskillelse af fejlagtig sammenskrevne ord. I tilfælde
af dobbelt skråstreg udenfor linjeudgang gengives i udgaven kun enkelt
skråstreg. Dobbelt skråstreg er i udgaven brugt som gengivelse af de
forskellige variationer af : og /, der i regelen omgiver noterne og hen-
visningsordene til samme. Hvor sådanne tegn fejlagtig er udeladt i A,
er der anmærkelsesfrit i udgaven indsat dobbelt skråstreg. Sætningsad-
skillelsestegnet :/ er i udgaven gengivet som punktum. Foran røde og
grønne udhævelser er som fast regel i udgaven indsat punktum, hvor
håndskriftet ikke i forvejen har haft noget tegn. Undtaget herfra er dog
de tilfælde, hvor rødt og/eller grønt blæk anvendes til at markere en
opremsning, samt hvor det udhævede syntaktisk tilhører det umiddel-
bart foran med sort blæk skrevne, som for eks. Eccli. XXVI,25, hvor Og1