Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 44
26
STOCKH. PERG. 4t0, NR. 10 (A)
6.9, eggia 12,20, huggast 14,10, hryggier 15,4, styggiligt 16,5, 20,10,
hauggum 18,6, murueggur 18,11 ,pyggur (dvs. piggur) 22,16, hijggindi 23,9,
vpp byggist 24,3, murueggirner 24,31, huortueggia 27,3, haugg 27,6, beggia
29.13, Tueggia 30,7 m.fl. (eksemplernes antal synes gradvis at tiltage mod
håndskriftets slutning). I enkelte tilfælde synes enkelt g at optræde på en
sådan måde, at det er rimeligst at forudsætte, at skriveren har glemt et
fordoblingstegn, således byger XXXIV,28. Omvendt findes også und-
tagelsesvis gg med fordoblingstegn over g2: j mur veggg XXVII, 2, hvor der
i udgaven er rettet til vegg. Fordoblingstegn over andre konsonanter end
g er relativt sjældne: over h i gudhræddur XXVII, 12 er et (utvivlsomt fejl-
agtigt) fordoblingstegn, ligeledes over h i bliugheit XXXII, 14, her står h
i linjeudgang, og fordoblingstegnet kan, da ordet er gentaget, men uden
fordoblingstegn, i noten, vel bedst opfattes som udtryk for skriverens
trang til at »pynte« på linjeudgangen; over r er fordoblingstegn i storre
LI,36.1 stedet for fordoblingstegn anvendes ved formsmalle konsonanter
som b,f og p dobbeltskrivning, således at konsonanterne sammenskrives,
så første bogstav er ukomplet, således gubbi 18,6, straffa XX, 1, offur
XXXV,(4), 5, 8 og 9, Offur 15,8, vpp XIX,27, XX, 14, vppbrend XXI, 10,
vppsteytur sb. XXVI,6, glappe m. XXV,4 m.m.fl. Ved dobbeltskrivning
af d, l og t er begge bogstaver komplette. Dobbeltskrivning af k som kk
findes undtagelsesvis, men ck er langt hyppigere. Ved nasalerne m og n
bruger håndskriftet nasalstreg for at udtrykke dobbeltskrivning.
Som nævnt kan A især karakteriseres ved en udpræget tendens til
uetymologisk dobbeltskrivning og i nogen grad også ved tendens til
indskud af etymologisk uhjemlede konsonanter. Som eksempler på disse
tendenser kan af et meget stort materiale nævnes følgende: d. Dobbelt-
skrivning: undderleggia XXVIII,26, skijllddu XLV,26. Indskud: bledzsan
1.13, bledzan L,22, bledzann L,23, Bledzan 10,6, Bledzsadur 1,19, bledzsad
XLIV,26, bledzsadur 5,18, bledzar 30,11, faudurdz 4 overskriften, fodurdz
XLII,11, fied ubest. form V,10, fiedzsiods XXIV,33, af madst X,20, inn
rædzt XXIV, 16, fædtur pi. 6,28, parfnadst 20,21. g. Indskud: elskuglig
5,9 (men elskuligum 8,21). k. Dobbeltskrevet, som kk: mikkill 15,16,
mikkilla kraptta 24,5, ellers som ck: speckinar 1,31, oforsocktum VI,21,
sacklaus XXIV,31, fialar packe XXIX,29, reck imp. XXXI, 12, tack
XXXI, 16 og 20, tackttu XXXI, 17, tacka XXXV,20, innann tockur XXXI,24,
ransackar XLII,19, ockra (bis) 29,13 note1, ackre 28,19. /. Som i tidens
islandske håndskrifter næsten altid dobbeltskrevet foran t og d: helldur
111.9, elld 111,33, skallttu VI,2, Halltt VI,6, skijllde XV.ll. m. Dobbelt-