Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Síða 46
28
STOCKH. PERG. 4t0, NR. 10 (A)
vises i talrige tilfælde. Af et stort materiale skal anføres: ath Eccli. form.
1, side 3,1. 6, side 4, 1. 6, side 5, 1. 14, side 6, 1. 6, form. 2, side 8,1. 11
og 13,11,3, IV,4 og 36, VII,11, VIII,4, IX,4, XIV,9, XV,21, XVI,22 osv.,
puiath VI,38, ath hæfe XXV,3, ath hijgle XLII,6, athhuga 2,1, path Eccli.
form. 1, side 3,1. 5, side 5,1. 16, VII,16, X,26, XV,28, XX,32 os\„ Path
X,5, XXII,32, 27,14 noten, vth VI,37, vth ualins XLVII,25, vth geingnar
Prov. form., side 203,1. 2, lath IX, 15 (men Lattu i vers 14),forlath X,31,
lieth XLVII,7, thil 11,7, IV, 19, VI,2, 5 og 33, VII,5 og 34, X,l, XI,33,
XII, 1, XVI, 12 osv. Af en noget anden art er skrivemåden thesaurum dat.
pi. 1,21.
Som en ejendommelig modsætning til konsonantfordoblingen frem-
træder konsonantforenklingen, idet det er karakteristisk for håndskrif-
tets skriver, at han meget ofte skriver enkelt konsonant, hvor man skulde
vente dobbelt, eller på anden måde udelader en konsonant. Eksemplerne
er for talrige, til at man vil kunne forklare dem som udslag af skrivefejl,
forglemmelse af fordoblingstegn, nasalstreg etc. Derimod kan flere af
eksemplerne være udtryk for fonetiske udviklinger som bortfald i kon-
sonantgruppe, assimilation etc. Af et stort antal eksempler skal her
nævnes: d. einfallleike XIII, 10, siofalligar XL,8, einarliga 14,5, anlit
16,15; g. hijginn IX,21, stijgist XIV,7 (i disse eksempler kan et fordob-
lingstegn let være glemt); k. Eke Eccli. form. 2, side 8, I. 4, eke VII, 16,
XXVIII,28, 8,29, eki VII,4, nokut VII,4, nokre IX,22, nokrar XIII,32,
skika IX, 19, skika(n)liga X,l, skikar, lukast XI, 16, forpokast (B har
forpoknast med nasalstreg efter k) XII,8, hr eke XII,10, til paka XX,2,
drekur XXIV,29, Drukenn kona XXVI,10; /. sceliga 29,21; n. syndine
1,27, neijdine 11,13, henar IV,13, XXXIII,29, hene 4,7, freistaninar V,10,
anar XX,9, anat XXXIV,3, anann XXXVI,28, anarliger 5,10, mun
(= munn) XX,30, munur 18,6, 19,28 (jfr. Munnur 18,7), mvnur 20,17,
finur XXIX,3 og 19,8,7™^ XXXVI,18, vidurkenum XXXVI,5, optsinis
XXXVII, 18, mani XLII,15, mining XLV,13, brunur 5,18 m. m. fl. Også i
stilling efter m kan n være udeladt: Gami (= gamni, udtalen har vel
været ganni) 26,19 noten; r, n. mira, mim, *miran, miru XXIV,20(21)
noten, giære 5,3, kieru 6,26 noten; s. lausinnader 10,26 noten; t. fotrodi
XII,5, Fotredur 27,7 (men fottrodit Eccli. form. 1, side 6, 1. 8), setur
præt. part. XXXIII, 16, maatinn XXXVIII, 19, embæti L,15. Her kan og-
så anføres skrivemåden panset 20,16, pannset 27,13.
Om konsonanterne er iøvrigt følgende at bemærke: Bortset fra for-
bindelsen ck anvendes c kun sjælden: predicun XXIV,28, dictadXLIV,5.