Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 56

38
A’s SKRIVER
Sera J6n Gislason har således ikke været nogen helt almindelig her-
rens tjæner, hvilket også tilfulde fremgår af hans to ejendommelige tilnavne
»Mariulausi« og »gamli Adam«. Det første af disse cognomina kendes
fra mindst een anden navngiven person, lovmand Finnbogi Jonsson (sidste
halvdel af 15. og begyndelsen af 16. årh., jfr. fsl. æviskrår II, s. 7-8), også
nordlænding, søn af séra Jon Pålsson på Grenjadarstadur, som bar til-
navnet Mariuskåld, idet han skal have digtet Mariulykill (jfr. Jån Helga-
son Islenzk midaldakvædi II, Kbh. 1938, s. 211) og andre Maria-digte.
Sønnen Finnbogi Jonsson har da formentlig fået sit cognomen, som an-
taget af Jon Sigurdsson i Logsogumanna tal og logmanna å Islandi, Safn
til sogu Islands II, s. 93, fordi han har »afrækt Mariu mey eins mikid og
fadir hans gofgadi hana«. Sandsynligvis har séra Jon Gislason da også
fået sit tilnavn, fordi han har vist jomfru Maria særlig ringeagt, idet den
omstændighed, at han modtog katolsk præstevielse af Jon Arason og
siden blev luthersk præst, næppe i sig selv har været tilstrækkelig til at
forskaffe ham dette tilnavn, eftersom han ikke i de dage var den eneste
lutherske præst med (tidligere) katolsk præstevielse.
Det andet tilnavn »gamli Adam« synes at have ganske utvetydig re-
lation til bærerens ikke helt pletfri forhold til det 6. bud. Heller ikke dette
tilnavn er enestående, idet det har været hæftet på personer i senere tid.
Séra Jon Gislason opfylder i kraft af ydre livsforhold såsom levetid
og -sted de fleste af de i håndskriftets slutningskolofon anførte betingelser
for at være den, der har skrevet håndskriftet, idet han, som det fremgår
af ovenstående, har været præst på Melur i Midfirdi i året 1560. Men det
er evident, at håndskriftets patronymikon ikke kan være Gfslason. Imid-
lertid fremgår det af diplomer i Dipi. Isl. XI og XII, at séra Jon Gfslasons
far er blevet benævnt både Gisli og Porgils Jonsson. I diplom *110 af 6.
juni 1536, Ås f Vatnsdal (XI, s. 116) optræder han som domsmand under
navnet Porgilz Jonsson, i diplom 272 af 25 maj 1544, Melstadur (17. juni
1554, Vesturhopsholar), om salg af gården Ånastadir (XI, s. 308-9), be-
nævnes han både (i gen.) porgils heltens jonssonar, gisle jonsson og Gisle,
i diplom 355 af 20. maj 1545, Fingeyri, skønserklæring om ejerretten til
Ånastadir (XI, s. 409-10), kaldes han porgils (Jonsson) ialt 8 gange, i
diplom 172 af 12. oktober 1551, Torfustadir i Midfirdi, lovmand Ormur
Sturlusons bekræftelse på foregående erklæring (XII, s. 320-21), nævnes
(i gen.) Gisla Jonssonar, og endelig i diplom 308 af 5. maj 1553, Kopavogur
(1. juli [1553], Oxarår[ung), Eggert Hannessons dom om, at gårdene Åna-
stadir og Skard skal tilfalde Gisli Jonssons enke Ingunn Einarsdottir