Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 59

bORGILS - GfSLI
41
køber af den halve jord Tunga (!>orormstunga) i Vatnsdalur både Gijsli
Jonsson og Porgils Jånsson (Dipi. Isl. X, s. 58), i andre diplomer Porgilz
Jonsson (X, s. 73), Gisle jonsson (X, s. 363), Gijsli Jonsson (X, s. 59, 535),
Gisle ionsson (X, s. 539, 612). Og abbed i Vi8ey, senere præst og provst
i Kjalarnesjung, Gisli Nikulåsson kalder i 1536 sig selv »eg porgils prestur
nichulasson profastur j mille hvitanes og langanes« (Dipi. Isl. X, s. 91),
men hedder ellers Gisli: gisle nichulasson (1540, X, s. 530), sira Gijsle
Nichulasson (1540, X, s. 563), gisle nikulåsson (1541, X, s. 633), Gijsle
p. Nicolasson (1542, XI, s. 137), gen. Sira Gisla nikulassonar ([1545],
XI, s. 449), Gijsle Nykulasson (1548, XI, s. 645) og (i dansk form) Sere
Giisle Nilauszenn (1549, XI, s. 693).
Efter denne række indicier for, at séra Jon Torgilsson og séra Jån
Gislason virkelig er samme person, vil det være naturligt at stille det
spørsmål, om Jon Gislason skulde have haft nogen særlig grund til, måske
imod herskende sædvane, at kalde sig Jon Torgilsson netop som skriver
af dette håndskrift. Det kan her være aktuelt at pege på, at håndskriftet
sandsynligvis er skrevet på bestilling af sysselmand Årni Gislason, og at
denne sidste også forekommer nævnt i det eneste (tidligere omtalte)
diplom (Dipi. Isl. XV, s. 31, mageskifte af 22. oktober 1567), hvor séra
Jon benævnes med patronymikonnet Torgilsson. Séra Jon kan måske
netop overfor den mægtige og velhavende sysselmand have haft særlige
årsager til at benytte sit »rigtige« patronymikon, måske kan Årni Gislason
på grund af særligt kendskab til séra Jons ætkomst ligefrem have været
vant til at benytte patronymikonnet Torgilsson om ham.
Det er imidlertid ikke udelukket, at der kan etableres et yderligere
bevis for, at Jon Gislason alias Torgilsson er skriveren, idet et eller flere
af de mange, i original bevarede diplomer, hvor han nævnes som vitter-
lighedsvidne, kan være skrevet af ham. Kan det sandsynliggøres, at Jon
Gislason med egen hånd har skrevet et sådant diplom, og er hånden den
samme, som forefindes i Stockh. perg. 4t0, nr. 10, synes den sidste tvivl
om skriverens identitet at være bortværet.
Et sådant bevis findes i AM fase. LV,23, der er optrykt i Dipi. Isl.
XIV, s. 317f. I diplomet er nævnt datoen »M- D lx og iiij ... j videdals
tungu j uidedal/ Tridiu daginn næstann eptter mario messo aa jola faustu
vm ueturinn/«, dvs. 12. december 1564, og det er dateret »jsridiu daginn
næstann fyrer thomas messo a sama are og fyr seigier/«, dvs. 19. decem-
ber 1564, altså godt 4 år senere end A’s affattelse, og er en købekontrakt
vedrørende gården Laugar i Sælingsdalur. Diplomet, der pa bagsiden er