Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 68
50
GL. KGL. SAML. 1318,4‘° (B)
Også med hensyn til mængden og arten af de anvendte abbreviaturer
er håndskriftet ret konservativt præget. Her skal omtales et par enkelt-
heder. Skriveren anvender enkelte gange den abbreviatur for -ur, der
nærmest har form af et vandretliggende 8-tal over linjen: velforsoktur
XXXIV,9, skilur XXXIV, 10, aptur XXXV,29 og kuolldskur 16,15 (alle
4 eksempler i linjeudgang), muru/eggie 25,28 (her næsten i linjeudgang)
og pyttur 23,27 (inde i linjen). På samme måde anvendes et æ over linjen,
som minder stærkt om den omtalte ///--abbreviatur, for at betegne ær:
færdi L,15, nær 21,11 (også i linjeudgang). Den vanlige ///--abbreviatur er
et rotunda-r anbragt over linjen. Denne abbreviatur bruges også undta-
gelsesvis i indlyd, men kun i linjeudgang (og ved sideskifte): stur/lar
XXVIIIjll. For at betegne nn bruges undertiden dobbelt nasalstreg.
Følgende forekomster er noteret i linjeudgang: mann XXXVI,24, 3,30,
19,7, menn XXVII,7, munnr 10,31, drottinn XXXVIII,12, XLVI,19 (hånd-
skriftet har ofte drottinn skrevet drott + een nasalstreg, for eks. 3,19),
fioldinn 14,28, syndinne 1,27, sokinne XIX,22, reidinne XXVIII,3, viskunnar
XLV,6, burthlaupinn XXVII,22, haldinn XXXI,22, ogudrækinn XV,9,
riettam XXII,6, kunnur 26,24, sialfann XXIII,22, hinn XI,3, pann XXVI,
15, minn XXIV,47, XXXVIII,16, 1,23, pinn 3,23 (2. forekomst), 22,27,
pinne XI,20, sinne dat. f. 26,4, kann XXXVII, 18, vinna vb. XXXVIII,27
og (udenfor absolut linjeudgang): kunno vb. 7,11 (næstsidste ord i linjen),
pinn 3,23 (1. forekomst, jfr. ovenfor) og rangsnuenna gen. pi. 10,31 (første
ord i linjen, men lige efter munnr, jfr. ovenfor). For -m bruges undertiden
- ligeledes i linjeudgang - tredobbelt nasalstreg. Lejlighedsvis kan stre-
gerne være forbundet med skrålinjer, der er fremkommet ved, at pennen
ikke har sluppet pergamentet. Tegnet har derved fået nogen lighed med et
90° drejet m. Eksempler er: j millum XXVII, 16, morgum 16,25, pinum
XXIX,2 og sinum 20,7. Ordet og er kun sjælden skrevet fuldtud (XIV,21
(bis), 23(bis), 25, 26 og 27, XXXV,8, 9,21 og 22 m.fl.), ellers er det overalt
skrevet som det sædvanlige z-agtige tegn med tværstreg eller som o med
c over.
Håndskriftet har enkelte ejendommelige ordformer. Der kan i lighed
med, hvad tilfældet var ved A, være grund til at nævne følgende: skuild
findes som m. XXV,28, fésjodur hedder i nom. pi.fiesioder XLI,15, men
i akk. pi. fiesioda 8,21. Grashoppa f. er m. a-st.: gras hoppar XLIII,19,
grashopparner 30,27. Orn bøjes som fem. kons.-st.: arnarennar 30,19, pi.
ernur 23,5. Madur i best. form pi. hedder mennerner 28,28. Gen. sg. best.