Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 74

56
AM 617,4to (C)
Indholdet er:
bl. 1 r.-26 r. b. fyrsta konga Bock (dvs. 1. Samuels bog, svarende til
Ungers udgave af Stjorn, s. 427-93).
bl. 26 r. b.-48 r. b. AunnuR konga Bock (2. Samuels bog, Unger s. 493-
554).
bl. 48 r. b.-56 r. a. j>ridia konga Bock (1. Kongernes bog, Unger s. 554-77).
bl. 56 r. a.-81 v. a. fiorda konga Bock (2. Kongernes bog, Unger s. 577-
654).
bl. 81 v. a.-85 r. a. hier seiger fra Samsone og dalila: Judicum Cap 13
(Dommernes bog kap. XIII-XVI, Unger s. 409-20).
bl. 85 r. a.-102 r. Hier seiger af jobs Bock (indledes af Luthers fortale),
bl. 103 r.-125 v. a. (bl. 1 r.-23 v. a.) »Bok Jhesus sonar Syrach«. 1. forord
mangler.
bl. 125 v. a.-135 v. a. (bl. 23 v. a.-33 v. a.) Prouerbia Salomonis. Efter bl.
130 (28) og før bl. 131 (29) mangler 1 blad (svarende til kap. 11,29—
14,8), og efter bl. 134 (32) og før bl. 135 (33) mangler flere blade (sva-
rende til kap. 22,18-30,32).
I håndskriftet har forskellige ejere skrevet deres navne, bl. 1 r.
nederst således Jon Pordarson; bl. 1 r., 84 v., 102 v. og 135 v. Gisli
Nikulasson-, bl. 102 v. læses med barnlig hånd: porunn magnusdotter,
sigurdur og med anden hånd: Krtystin [magnus ?] Dotter er åd... ?. De
fyldigste af ejernotaterne på bl. 102 v. er Gisli Nikulåssons: Pessa Bok
a Eg Gijsle nichulas son med Biettu pui hana Gaf mier afe minn saluge
magnus poruard sonn til eignar og ydkunar Gijsle nichulas son m: E: H
A 1673 og Pessa Bok a eg Gijsle nichulas son med Biettu enn einginn annar
huer sem pad bannar Gijsle nichulasson med: E: h:.
Takket være disse notitser og Årni Magnussons foran i håndskriftet
anbragte oplysning om, hvorfra han har erhvervet håndskriftet, er det
muligt at føre dettes oprindelse tilbage til biskop Gisli Jonsson i Skål-
holt. Biskop Gislis datter af første ægteskab (med Kristin Eyjolfsdottir),
Vilborg, blev gift med lovrettemand Porvaråur Porolfsson, der var bonde
på Sudur-Reykir. Deres søn Magnus Porvardsson blev gift med Pora
Sigurdardottir. Deres datter Kristin blev gift med Nikulås Einarsson fra
Pingnes. Deres søn Gisli (jfr. Bokmenntafélags Biskupa sogur II, s.
294-95, og Påll Eggert 6lason Menn og menntir II, s. 559) er da den
Gisli Nikulasson, der i anno 1673 »med egen hånd« oplyser, at han har erhver-
vet håndskriftet som gave fra sin morfar Magnus Porvardsson, der var