Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 76
58
AM 617,4‘° (Q
Prov. form., side 203,1. 7, puj side 205,1. 5, suo ibidem, 1. 9, også frem-
medordet thesaurum 1,21. En enkelt gang er u udtrykt ved uu: fuus
Prov. form., side 206, 1. 15. Vokalerne i og y sammenblandes ikke.
Gammelt i udtrykkes oftest ved ij: tijma 11,11, jbijnum V,14, rijkdom V,l,
lijka 111,33, blijfY, 12, slijkur VI, 1, vijgi VI, 14; men i kan også forekomme:
pinum V,14, Riker X,25, slickur VI,17, vigi VI,14. Præpositionen i skrives
j 1,2 og 13, Prov. form., side 204,1. 8 m.m.fl. I forlyd er j hyppigst for i:
jlla XIV,3, jllur XIV,8, jllri XXV,22, jll XXV,23, jllu LI,16 og 14,6,
jllum 17,4, jllt 17,13, jllzka, jllzka XXV,25, men tiis Prov. form., side
203.1. 11, illt ibidem, side 205,1. 8. Efter palatalt g og k skrives sporadisk
i: sier giædi 111,26, gteck LI,20, kiemstu XI, 10, kiærliga Prov. form.,
side 203, 1. 6, i infortis: sakier 1,30 og III,7. Denne tendens præger dog
ikke C i ret høj grad. Det gør derimod tendensen til at have j i udlyd:
munj 1,29, hræsnj 1,34, visn] VI,3, gaatj VI,37, eckj 111,28, Gudj Prov.
form., side 203, 1. 3, leidandj ibidem, 1. 7, skulj ibidem, 1. 10 m.m.fl. I
sådan infortisstilling kan også forekomme i: gefandi 1,23, drottnandi 1,8,
ecki 1,27, husi XI,30, alldri 111,16, eller e: tijme XI,23, skule Prov. form.,
s. 203, 1. 8. I infortis veksler iøvrigt i og e: huernin 11,7, moderin III,3,
verolldin 111,19, einginn IV,35, siorinn IV,35, reidubuinn V,13, eirnin
VIII,3, apoteikarinn XXXVIII,7, men solen XXIII,28, gripenn XXIII,31,
vaxenn XXIV,17, beinen XXVIII,21. For gammelt i skrives ofte ie: sier
III,5, trie VI,3, fielagi VI,11, fiesiod VI,14, riettan VII,6, riettinum IV,7
osv. Låneordet klénn optræder i formen [k\lentt V,18. Udtryk for difton-
gering af é opstået af e i vb. eta er ikke noteret. Verbet hedder eta
XXXI,13, et XXXI,18, etur XXX,26, etr XXXVII,34, etid XXXI,24 og
XXXVII,34. Derimod skrives lieon for leon: lieonit XIII,23, lieons XXI,3
og lieonid XXVII, 11 og klienodium 20,15. For gammelt é skrives ei
foran palatalt g, ng og nk: deigi V,8, veigi VI,27 (men vegi 9,6), feingit
XXIV, 15, heinger XXVI, 15, peinkium VIII,7. Omlydsvokalen o (g) ud-
trykkes ret hyppig ved diftongen au: faudr III,4, faudur III,6, faulsku
1,34, faugnud III,6, sauk IV,30, faugrum L,8, taunnunum 10,26, RAung
11.1, kuaul 21,23, men også o er ret almindeligt: dogum Eccli. form. 2,
side 8, 1. 8, logmaali ibidem, 1. 15, bornnunum 111,11, boluadr 111,18,
verolldin 111,19, verolldu XLII,17, auoxtur VI,3. Kun en enkelt gang er d
observeret: ollum lifdndum XLV,20. U for g er bemærket syrgiundum
31,6 og u for y i druck 31,6. Tegnene u og v er her som overalt i tiden
til en viss grad sammenfaldet, således at v foretrækkes i forlyd, u ellers.
Denne distinktion er tydelig i C: vmm saat XXV,20, vnderdiup XXIV,39,