Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 77

ORTOGRAFI
59
vpp XXV,27, vtan XXV,29, vr XXVII,14, vt XXVII,24, vngr LI,18;
vegar VI,5, vegi VI,27, vine XXVIII,11, varia VI,6 osv. og huxat 1,2,
pusund VI,6, brunnur 1,5; sanduegur XXV,27, suerd XXVI,25, ouin
XXVII,27, huadan XXVII,31, Huer XXVIII,1 osv. Undtagelser herfra er
kun meget få: uerdur XXVIII, 12 og HVER XXVII,28 (ved kapitlets
begyndelse) og HVer XXIX, 1 (ligeledes), det er dog almindeligt i tiden,
at U gengives som V i alle stillinger. I infortis findes aldrig v for u.
Derimod har håndskriftet et par eksempler på w: hryggw IV,6, aungwm
VI,7 og aungw VI,12. Også o for u hører til sjældenhederne: ero XLII,18.
Svarabhaktivokalen u er udtrykt i en del tilfælde: almattigur volldugur
kongur 1,7, faudur III,6, slauckur 111,33, helldur vb. IV, 16, helldur adv.
II, 14, edur XIII,6; i andre tilfælde skrives kun r: helldr vb. IV,14, helldr
adv. IV,33, verdr 1,13, edr V,18 osv.
Fordoblingsprik over konsonant træffes med større frekvens kun
ved p, specielt ved præpositionen upp (p med fordoblingsprik her og i
udgaven gengivet som pp): vpp 1,5, vppaa 1,8, vppa III,2, vppfyller 1,21,
vppdeilur 10,12, vpprættur 10,31, kepp IV,31. Fordoblingsprik over andre
konsonanter findes kun i beskedent omfang: hygg 111,22, heggnarans
Prov. form., side 205,1. 1, nærre 5,14, oss 1,11 og 14. Også sammenskriv-
ning af konsonanter er meget sjælden, findes egentlig kun ved /: straffa
III, 4, VI,2, offur XXXIV,21, Strauffun 17,10, men dog ikke overalt, i
offrj VII,34 og offur 21,3 for eks. er ff enkeltskrevne. Sammenskrevet pp
er iagttaget grastoppar XLIII,19. Den almindelige form for / er det
angelsaksiske f i offrar XXXIV,21 er imidlertid iagttaget et eksempel
på sammenskrevne »lange«/’er. For enkelt/skrives ofte fu: yfuer 1,10
(også yfer) og XXV,18, hæfuerska 1,33, hafuer VI,7, blijfua VI,10, skelfua
IV, 27, arfuidi VI,20 og XXXVIII,25, lijfuj VII,26. Bortset fra anvendelsen
som abbreviatur bruges c en enkelt gang i fremmedordet spaceradi 7,8,
og undertiden for k: slicum XIII, 17, falskleica XXXVII,3 samt hyppigt
i forbindelsen ck dels for at betegne kk: eckj 111,28 m.m.fl., nockur 6,28,
eckirt XLII,21 m.fl., dels for k, jfr. herom senere. Konsonanten g har
foruden den almindelige form også formen g: Gud for eks. XXIII, 15,
o Gudræckinna XII,6, o Gudræku XXIII, 16 m.fl. Denne form falder sam-
men med den almindelige versalform af g. Desuden anvendes for g et par
gange et tegn, der minder om græsk gamma: pig 4,6 (sidste forekomst),
6,22, 7,15 (tegnet genfindes flere gange i håndskriftets første afsnit
for eks. bl. 7 r. b.). Der forekommer 3 typer af r : rotunda-r, r og b.
Rotunda-r og r kan forekomme side om side: myrra XXIV,21 (1.