Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 80

C’s SKRIVER
AM 617,4t0 er hverken signeret eller dateret fra skriverens hånd. Der
synes imidlertid ikke at kunne rejses tvivl om, at skriveren er biskop
Gisli Jonsson i Skålholt. Allerede Påll Eggert Olason har Menn og mennt-
ir II, s. 559 og 568-9 udtalt, at håndskriftet er med Gisli Jonssons hånd.
Denne dom stemmer overens med, hvad der (jfr. foran) er oplyst om
håndskriftets ældste historie og ejendomsforhold. Vi kender Gisli Jons-
sons hånd fra AM 622,4t0, jfr. Kålund Katalog II, s. 34-37 og Marius
Kristensen En klosterbog, Kbh. 1928-33, s. XXXI-XXXIII, specielt
fotogengivelserne af Gislis hånd fig. 10 og 11, planche IV.1. En nøjagtig
sammenligning mellem AM 622 og AM 617 bekræfter i høj grad, at det
virkelig er Gislis hånd, vi har i C. Således genfindes for eks. de side 59-
60 omtalte karakteristiske former for g og (gotisk) slutnings-s på den som
fig. 11 gengivne prøve.
Gisli Jonsson var født i Hraungeråi i Floi ca. 1513 som søn af séra
Jon Gislason og Vilborg f>6rSard6ttir. Efter moderens død blev Gisli
opdraget på Ulfljotsvatn og kom herfra til abbed Alexius Pålsson, der
da var præst på tfingvellir. I en alder af 15-16 år kom han i skole hos
biskop Ogmundur Pålsson i Skålholt og blev, formentlig efter et studie-
ophold i udlandet, siden viet til præst af biskop Ogmundur. Han tjæneste-
gjorde derpå i nogle år som kirkepræst i Skålholt. Her omgikkes han
mænd som Oddur Gottskålksson og Gissur Einarsson, hvis læreopfat-
telse han sandsynligvis allerede da har delt. Her lærte han også sin første
hustru at kende. På den tid var Oddur Eyjolfsson hovmester (yfirbryti)
i Skålholt. Dennes broder, Gisli, der boede i BarSarstrandarsysla, havde
begået blodskam med sine to søstre Kristin og I>ordis Eyjolfsdætur og
havde fået en datter med Kristin. Da forbrydelsen således var kommet
frem, søgte alle tre søskende tilflugt hos bisp Ogmundur, der foruden at
være hirdstyrer også var familjen venligstemt. Gisli Eyjolfsson blev sendt
1 Den af Marius Kristensen loc. cit. s. XXXII omtalte, nu næsten bortslidte og ulæ-
selige notits på håndskriftets første side er gengivet rigtigere hos Kålund (s. 36). Blot
skal der vistnok læses Bock (ikke Book) og pé =preste (ikke p.).