Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 83
gIsli J6NSSONS udgivervirksomhed
65
Rent udgivermæssigt når Gisli Jonsson ikke højt. Dertil manglede
han de vigtigste forudsætninger, først og fremmest det trykkeri, som hans
kollega på Holar, GuQbrandur Dorlåksson rådede over. Gislis udgiver-
virksomhed indskrænker sig, såvidt vides, til året 1558, hvor han under
sit ophold i København udsendte 3 små tryk (jfr. Halldor Hermannsson
Icelandic Books of the Sixteenth Century (Islandica vol. IX), Ithaca, New
York 1916, s. 11-14). Det ene af disse er en lille salmebog At Gudz lof
meigi cetiid auckazt aa medal Kristinna manna/ pa eru hier nockrer Psalmar
vtsetter af mier Gilbert Jonsyne aa Jsiensku med Litaniu og skriptar gangi.
1558., trykt hos Hans Vingaard i København. Efter et forord på dansk
af Peder Palladius følger en snes salmer, tillæmpede fra dansk og sat
med meget stor linjeafstand - for at afgive plads til (senere) ind-
føring af noder. Dette tryk, der betegner bundrekorden indenfor islandsk
bogproduktion i det 16. århundrede, hvad angår trykfejl, dårligt, dansk-
præget sprog og grotesk digterisk og stilistisk gengivelse, er øjensynlig
fra Gisli Jonssons side ment som en fortsættelse af hans forgænger, Mar-
teinn Einarssons salmehæfte fra 1555 (jfr. H.H., s. 9) og udgivet for at
støtte luthersk salmesang i de islandske kirker. Det er dog tvivlsomt, om
Gislis salmebog, på grund af dens ringe kvalitet, overhovedet har haft
anden betydning, end at den var medvirkende til, at spørsmålet om den
islandske salmesang blev taget op til alvorlig drøftelse. I et brev af 29.
april 1585 pålagde kongen begge bisper at råde bod på salmesangen, et
påbud, der førte til, at biskop Guåbrandur t>orlåksson i 1589 kunde ud-
sende sin salmebog og 1594 gradualet (jfr. H.H., s. 35-39 og 45-46).
Den lille salmebog vidner dog, selvom den er hastværksarbejde, om Gislis
interesse for salmesangen. Interessen herfor og for kirkelig poesi i det
hele synes at have været af relativ tidlig dato hos Gisli. I AM 622,4t0,
skrevet af Gisli 1549, gengiver han den danske salmeoversættelse O Gud
wj tacke og lofue dig (oversat fra Nic. Boie O Gott wy danken diner giide,
trykt i Magdeburg 1541), jfr. herom Marius Kristensen En klosterbog,
Kbh. 1928-33, s. XIX, sammen med ældre islandsk katolsk digtning og
enkelte latinske og tyske verdslige viser m.m., jfr. Kålund Katalog II, s.
34 ff.
Det andet tryk var Oddur Gottskålkssons oversættelse af Johannes
Bugenhagens værk Historia Pinunnar og vpprisu Drottins vors Jesu Christi
(jfr. H.H., s. 11-13), og det tredje Margarita Theologica (jfr. H.H., s.
13-14), hvilken sidste er en oversættelse af Johann(es) Spangenbergs værk
af samme titel, udarbejdet på grundlag af Philipp Melanchthons Loci