Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Síða 85
GiSLI J6NSSONS LITTERÆRE VIRKSOMHED
67
Oddur Gottskålkssons oversætterret til Historla pinunnar - kan have
gjort forsøg på at tilegne sig oversættelsesretten til Margarita theologica,
er muligvis flere: kongens tilbud om at bekoste udgivelsen, ønskeligheden
af at forlene bogen, der tydeligere end nogen anden af den tids islandske
udgivelser har informerende reformatoriske tendenser, med en biskop-
pelig myndigheds autoritet - og især den omstændighed, at Gisli måske
til København har medbragt en egenhændig (og bearbejdet?) afskrift af
Oddurs oversættelse.
Om Gisli Jonssons sproglige forudsætninger for at udføre et større
oversættelsesarbejde foreligger der i kilderne en del delvis samstem-
mende udsagn: »Ekki hafåi hann kunnab latinu, en var goSur Jjyzkur.«
(Safn I, s. 134, Bokmenntafélags Biskupa sogur II, s. 636, Biskupasogur
Jons Halldorssonar I, s. 156 (her dog indskud fra foregående værk)) og
»Hann var litiQ lærdur i latinu, en kunni vel {jyzku, og var vel lesinn i
Jjyzkum og donskum bokum.« (Biskupasogur Jons Halldorssonar I, s.
128 (fra håndskrift £>)). Naturligvis må med den højde, latinkundska-
berne havde i de dage, den negative del af disse udsagn tages cum grano
salis. Man kan vel ikke lægge andet og mere i disse udsagn, end at
Gisli ikke havde synderlig interesse for latin, men besad såmeget des
større kundskaber i tysk (nedertysk) og dansk (jfr. herom også Marius
Kristensen En klosterbog, s. XVIIIf.). De samme kilder beretter: »Ekki
utlagdi herra Gisli utan Syrachs bok.« (Safn I, s. 135), »Eigi er sagt,
herra Gisli hafi litlagt utan Siraksbok.« (Bokmenntafélags Biskupa sogur
II, s. 637, fra AM 255 fol.), »herra Gisli Jonsson, biskup i Skålholti,
sem utlagdi Sirachs bok« (ibidem s. 694) og »Ekki er sagt, a8 herra
Gisli hafi litlagt nema Syraksbok.« (Biskupasogur Jons Halldorssonar I,
s. 156, indskud med sysselmand Magnus Ketilssons hånd). Det er rime-
ligvis disse udsagn, som alle kan føres tilbage til séra Jon Egilsson og
séra I>or8ur Jonsson, der har fået både Ludvig Harboe (Danische
Bibliothec VIII, Kbh. 1746, s. 52 og Første Afhandling om Reforma-
tionen i Island, Skrifter som udi Det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms
og Videnskabers Elskere ere fremlagte osv., V, Kbh. 1751, s. 301) og
Hålfdan Einarsson (Sciagraphia historiæ literariæ Islandicæ autorum etc.,
Kbh. 1777, s. 210 og 216) til at mene, at det er Gisli Jonsson, og ikke
Gissur Einarsson, der har oversat Eccli., sådan som den foreligger i tryk-
ket fra 1580. Gisli Jonssons forbindelse med Eccli. er ikke desmindre en
realitet. Dels er en næsten fuldstændig afskrift af begge visdomsbøgerne
bevaret i C’s slutning, dels tyder fragmentet a, der må være ældre end