Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 86

68
C’s SKRIVER
C’s affattelsestid, på, at i hvert fald Eccli. er blevet afskrevet to gange af
Gisli, jfr. side lOOf. Det er da formentlig denne afskrivervirksomhed,
kilderne har misforstået, jfr. Påll Eggert 6lason Menn og menntir II,
s. 567-68.
Om Gisli Jånssons oversættervirksomhed iøvrigt hedder det i Jon
Halldorssons Biskupasogur I, s. 128: »Af Bibllunni utlagSi hann Spå-
mannabækurnar velflestar e5a allar ur jjyzku måli; og su utlegging
e8a nokku8 af henni hefur til skammrar stundar til veri5 hjå hans
ni5jum. Hann endurbætti og lét lær8a menn endurbæta sålmasong 1
kirkjunni og a8ra Lutheri sålma år J>yzku å Islenzku utsetta.« Om Gislis
virksomhed som salmereformator er allerede bemærket tilstrækkeligt i
denne sammenhæng. Med oversættelsen af Profeterne hentyder Jon
Halldorsson utvivlsomt til det af Ebenezer Henderson den 5. maj 1815
til The British and Foreign Bible Society overgivne håndskrift, inde-
holdende en islandsk oversættelse af Profeterne og de to Makkabæer-
bøger. Håndskriftet (jfr. Henderson Iceland or the Journal of a Residence
in that Island, during the Years 1814 and 1815, Edinburgh 1818, II, s.
276 ff.), der er et papirshåndskrift in folio, er skrevet med en hånd, der
ligner C’s. Påll Eggert 6lason, der har haft lejlighed til at se håndskrif-
tet, siger Menn og menntir IV, s. 375-76: »Svo synist og sem handriti5
sé me5 hendi Gfsla byskups (fremur en sfra Grlms Skulasonar f Hruna,
sem lengi var f Skålholti hjå Gisla byskupi og brugSiå gat fyrir sig llkri
hendi)«.
Nærværende afhandlings forfatter har ikke set håndskriftet, men har
haft lejlighed til at stifte et ret flygtigt bekendtskab med en mikrofilm af
det og har herunder gjort følgende iagttagelser: Håndskriftet, der er
tospaltet, har været ukomplet på 7 forskellige steder. Det indledes med
Luthers forord til Profeterne, men det første blad mangler. Første ord
er halldi streingiliga..., svarende til Gu5brandsbiblia bl. ): (II r., linje
14 fra oven. Allerede Henderson har bemærket denne lakune, men han
antager også, at et titelblad mangler. Den manglende tekst svarer nøj-
agtig til et blad i håndskriftet, og har håndskriftet haft en længere titel,
må denne have udgjort et eget blad, således at der i så fald må mangle
2 blade af begyndelsen. De øvrige lakuner er udfyldt med en anden
hånd end den sædvanlige skriverhånd. Disse blade, der i modsætning til
håndskriftets originale dele ikke er opdelt i to spalter, er tydelig karak-
teriseret som erstatningsblade derved, at skriveren i regelen af frygt for
ikke at disponere pladsen rigtigt begynder med at »presse« teksten,