Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 90

72
C’s SKRIVER
sem ydur frelsad hefur af allre ydar Olucku/ og Hørmungum/ 1584),
eptter ydar ættemj og kynslod: X,19 (effter eders Slect och Frendskaff.
1550, na juwen Stammen vnnd Friintschoppen. 1541, huer Kynkuijsl og
ættjmattur epter annann. 1584), Enn sem Samuel haf dj komid allrj jsraelis
ætt til samans X,20 (Der nu Samuel hajfde kommet al Jsraels Slect til
hobe/ 1550, Do nu Samuel alle Stamme Jsrael herto brachte/ 1541, Enn
sem Samuel hafde samankallad allar Jsraelis ættkuijsler/ 1584). Den
direkte afhængighed af 1550 fremgår også af det forhold, at sætningen
(ordsproget) Er Saul aa mille spamanna: X,ll er skrevet med større og
stejlere skrift end ellers, en skrift, som Gisli har benyttet andetsteds, for
eks. i Eccli. XLVI,8-9 (jfr. gengivelsen planche 10). Gisli har her øjen-
synlig forsøgt at efterligne sit forlæg, Chr. III’s danske bibel, der har
ordsproget sat med større typer. 1541 og 1584 har ingen tilsvarende ud-
hævelse. Også klummeoverskriften [Samuelis] - I Bock stemmer overens
med 1550, der har Samuels - Første Bog., mens 1541 har Dat Erste
Bock - Samuel, og 1584 Liher I. Regum - Samuelis I. Bok.
Fragmentet har et par mindre tilføjelser, der ikke synes at have noget
sidestykke i forlæget, i den nty. eller hty. bibel, i 1584 eller i Stjorn-
teksten i C: Og lika vm j)ær Ausnur sem Jdu hefur mist fyrer frimur
daugum, og leitad eptter, IX,20 (Oc om de Aseninder/ som du miste tre
dage siden/ 1550, Vnd vmme de Eselinnen/ de du vor dren dagen vorlaren
heffst/ 1541, Og vm £>ær Ausnur/ sem Jrn hefur mist fyrer Jjremur døgum/
1584), og huad hefur kis son skied, huad kemur ad honum, X,ll (Huad
er Kis søn vederfaret? 1550, Wath ys dem Sone Kis ghescheen? 1541,
Huad kiemur at Syne Kis? 1584). Til trods for disse to (små) udvidelser
vil det være naturligst at opfatte GuSbrandsbi blias tekst, hvis ordfølge
og syntaks i det hele og store, når bortses fra sådanne særgloser og
variationer som ovenfor anført, stemmer nøje overens med fragmentets
tekst, som en revision af Gisli Jonssons oversættelse, sådan som den
sparsomt er overleveret i Stockh. perg. fol., nr. 12, III. Materialet lader
også formode, at håndskriftet må have indeholdt mere end 1. Samuels-
bog, og der er derfor grund til at tro, at Gisli må have oversat i det
mindste begge Samuelsbøger, som så med GuSbrandur Forlåkssons ret-
telser må være gået op i 1584. Af denne grund kan håndskriftet ikke
være yngre end ca. 1582. På den anden side kan det ikke være ældre end
1550 eller det år, Gisli fik adgang til et eksemplar af Chr. HFs danske
bibel, da dette værk bevislig har udgjort forlæget for oversættelsen.