Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 106
88
STOCKH. PERG. 4t0, NR. 5 (D)
Allerede i den danske tekst mærkes en ret udbredt unøjagtighed i
kapitelhenvisningerne til bibelen. Spørsmålene og svarene er formede
udfra bibelteksten, uden at det dog drejer sig om ordrette eller fuldstændige
citater. Af denne grund har der let - som sket er - kunnet komme uorden
i henvisningerne, og af samme grund er det undertiden vanskeligt at ve-
rificere citatstederne. I den islandske oversættelse er henvisningerne under-
tiden udeladt, i andre tilfælde er kapiteltallene blevet forkerte. Hvor de
tilfældigvis har kunnet rettes eller suppleres, er der i noterne til gengivelsen
ovenfor redegjort herfor. Der er dog i almindelighed ikke rettet i gengi-
velsen af den danske tekst. Det er øjensynligt, at hensigten med disse bi-
belhenvisninger ikke har stået den islandske skriver (eller oversætter) helt
klar. Som en hovedregel gælder, at den islandske oversættelses bibelhen-
visninger i regelen er trukket frem foran det pågældende spørsmål og
svar og undertiden er knyttet til det foregående stykke, mens henvisnin-
gerne i den danske pjece er placeret efter pågældende svar. Den danske
pjece anvender romertal, mens den islandske oversættelse som oftest har
arabertal.
I et par tilfælde (afsnit iiij’s 2. spørsmål og afsn. ix’s 3. sp.) har den
islandske oversættelse dog en rigtigere citatangivelse end den danske
pjece: henholdsvisEccle. 23(ikkexxiiij.)ogEccl: *35: (ikkeProuer.xxxv.).
I et tilfælde (afsnit j’s 4. spørsmål) har den islandske oversættelse en rig-
tigere rækkefølge af de to kapitelhenvisninger til Esaias (Esaie lxuj og
xl) end den danske tekst, der har Esaie. xl. oc Ixvj. Disse fortrin kan bero
på momentan opmærksomhed hos den islandske oversætter eller afskriver,
selvom en sådan agtpågivenhed iøvrigt ikke i synderlig grad kan spores i
de mange tilfælde, hvor kapitelhenvisningerne er vitterlig forkerte, også i
forhold til det danske forlæg. Et andet forhold er af betydelig interesse: i
afsnit ij har den islandske oversættelse i 6. spørsmål: ad huxa og fulla
vegsemd at giora, hvor den danske tekst har be[kie]nde oc fuld lære. Her
har den islandske oversætter oversat, somom forlæget havde fuld ære. En
sådan oversættelse vilde være naturlig, om forlæget havde haft fullære.
De her nævnte forskellige oversættelsesforhold kunde finde en rimelig
forklaring, om den overleverede danske pjece var et senere optryk, og
om den islandske oversætter som forlæg havde haft en tidligere, nu ukendt,
udgave, der dels havde haft henvisningerne Eccle. xxiij., Eccle. xxxv.,
rækkefølgen Esaie. Ixvj. oc xl., og dels stavemåden fullære. Iøvrigt hen-
vises til afhandlingen Nogle problemer omkring en dansk reformations-
tidspjece i Festskrift til Peter Skautrup, Århus 1956, s. 113-129.