Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 112

94
STOCKH. PERG. 4to, NR. 5 (D)
arfidis gen. VII,22, XXXIII,28 og XXXIV,27, arfide XXXVII, 13. Ved
siden af formen giora optræder også enkelte gange former med e (ikke
medtaget i udgavens varianter): gera XXXV,23, gierer XV, 1 og giert
(ikke abbr.) XVII, 10. Både præsensformerne hefur, hefr og hefer fore-
kommer, for eks.: hefur 1,9 (bis), hefer XLIII,10; mod slutningen af
Eccli. får formen hefer overvejende frekvens.
Håndskriftet anvender ikke skråstreger i interpunktionen.
Oversættelsen af de kristelige spørsmål og svar bl. 14. v.-25 r., der
samlet udgør et langt mindre tekststykke end Eccli., frembyder også en
relativ stor del af de ovennævnte ortografiske karakteristika. Af de mere
særprægede af disse karakteristika kan nævnes, at der her er dobbelt-
akcent, ikke blot over a og o, men også over v: »V afsnit xvij, spørsmål
6; th for t: ath ij,10, vathni xvij,2. Den almindelige form for a er a,
a-formen findes dog for eks. elska ij,4, hafa iij,2, af v,2. Det side 91
øverst omtalte A forekommer i Kuenna AAst xv,l. Det ejendommelige
T bruges ret ofte (i lidt indbyrdes afvigende form): Trie ij,7, Traust
iij,2, Tnuan vj,l, Truan vj,2, Truer vj,3, Tungle xj,3, Til xj,10. Den
gotiske s-form findes: odru vij s ij,5, odru uijs ix,2, lijfs ij,7, eilijfs lijfs
xj,10, Sætleiks iij,5, drottens iiij,l, mannzin.s vij, 1, ix,2, hans vij,l, Huers,
Hins vij,2, himins xj,3, lios xvij,4, sidferdis xxij,l, vijs xv,3, f(aa)uijs
xxj,3 og også i indlyd: skilningslaus xj,2 og mannsins xij,l. Det karakte-
ristiske /i forekommer: Pess xj,4 og xvij,5 ogfaauijss xvj,l og 2. Bogstavet
z for s forekommer: hanz j,3 og xij,2; i mediopassiv (og superlativ) er
eksempler på anvendelse af z i stedet for st talrige: giefaz xvj,5, girniz
v,2, hellz vb. ij,8, hellz adv. xvij,6 og 7, jafnaz iij,5, kallaz xj,5 og 11,
komiz xij,2, lijkiz xiij,2, mannspillaz vij,4, veitiz ix,3, pikiz xj,6, pocknaz
vj,l m.fl.; i forbindelse med st og t: jafnazst xj,7, samiafnazst ix,3,
samuitzku xiij, 1 og xiiij, 1 og samuitzska xiij,2 og xiiij, 1. Den omega-
agtige abbreviatur for -ra, -ar anvendes specielt i konjunktionen eda
(gengivet ed(a)): ed(a) ij,5, iij,3, xj,2, xvij,4 og 5. Suffikset -anna forekom-
mer i sårleganna iij,3. Verbet hafa har præsensformerne hefur og hefer.
Derimod er der ikke truffet eksempler på skrivemåden sealfur (hvorimod
former med ia forekommer) eller jeta (hvorimod former med e fore-
kommer).
I verset bl. 13 v. iagttages det gotiske slutnings-s i første linje: hans.
I verset bl. 44 v. findes i 3. linje formen dragiz.