Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Síða 114

96
D’s SKRIVER
hold, at skriveren indsætter oversættelsen af de kristelige spørsmål og
svar netop i et håndskrift med den af de gammeltestamentlige bøger, der
har størst relevans til disse. Der ses her bort fra muligheden af, at over-
sættelsen har stået i skriverens forlæg. I så fald vilde de næppe være ind-
ført i håndskriftet på så skødesløs en måde. Vi kan nu kun gisne om,
hvorvidt skriveren og oversætteren af de kristelige spørsmål og svar er
identiske. Problemet hører nøje sammen med spørsmålet om, hvorfor
oversættelsen af den danske pjece kun fremtræder fragmentarisk. Har
skriveren kun haft et fragmentarisk forlæg af oversættelsen, eller har
han af en eller anden grund blot afbrudt sit oversætterarbejde? Det
sidste er vel det sandsynligste. Hertil kommer for det tredje den om-
stændighed, at Stockh. perg. 4t0, nr. 5 i hele sit indhold udgør en værdi-
fuld håndbog for en teolog i aktiv præstetjæneste, idet ikke blot kirke-
ordinanserne, men også afsnittene af Jonsbok og Bualog har været sær-
deles nyttige for varetagelsen af præsteembedets pligter og rettigheder.
Spørsmålet om skriverens identitet hører nøje sammen med hånd-
skriftets datering. Stockh. perg. 4t0, nr. 5 må være nedskrevet efter
1552, idet Ribe-artiklerne iflg. bl. 13 v. angives at være udstedt »j vorum
kaupstad Ribi Tors dag næstann efter tueggia postula messo philippi og
Jacobi. Arum epter Christs Hingadburd: M: D: L og Tuo Ar:«. Denne
fejlagtige datering, MDLII for MDXLII, er karakteristisk for de island-
ske oversættelser Thott 2102,4t0 og 596,8V0 (B-gruppen), mens C (jfr.
Dipi. Isl. X, s. 739), der er senere, har det rigtige årstal. Fejlen kan være
opstået ved en blot og bar overspringelse af tallet X, men den kan også
være forårsaget af kendskab til, at Ribeartiklerne sammen med Chr. III’s
ordinans blev trykt 1553, jfr. Lauritz Nielsen Dansk Bibliografi 1551-
1600, s. 411.1 alle tilfælde vilde fejlen næppe kunne være opstået før dog
nogle år efter 1552. Thott 21021 er skrevet af séra Grimur Skulason i
Hruni 1568, og hans forlæg må have hørt hjemme i Skålholt. Thott 596
ansættes almindeligvis til ca. 1580. På den anden side er det lidet sandsyn-
ligt, at en præst skulde have afskrevet Eccli., efter at denne bog 1580 var
udkommet på tryk. I alle tilfælde bærer afskriften i Stockh. perg. 4to,
nr. 5 ikke på nogen måde præg af at være påvirket af M. Den bedste
lejlighed til at afskrive Gissur Einarssons oversættelse af Eccli. har
1 Dette håndskrift, som biskop Gisli Jonsson skænkede Christoffer Valkendorf under
dennes rejse til Island sommeren 1568, er utvivlsomt det bedst bevarede islandske
håndskrift i danske samlinger.