Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 121
AM 696,4t0,XX (d) OG AM 667,4t0,VI (g)
103
oven og forneden er ret kraftige huller efter syning, ligesom der i det ene
blads inderside er andre huller efter syning. Begge blade har desuden i
ydermargin lodrette sprækker efter pergamentets anvendelse som ind-
bindingsmateriale.
Bladene er foldet forkert ved indhæftningen i samlehåndskriftet, så-
ledes at teksten begynder på side 3.
Fragmentet rummer Eccli. XLV,29 (første ord pa) - XLVI,13 (sidste
ord er Og domendurner + kustoden sier) og L,12 (første ord heilags) -
L,31 (sidste ord er par epter + kustoden gior) og er tydeligvis et af de
yderste bladpar i et læg.
Fragmentet er uden kapitelinitial, men der er afsat plads for senere
udførelse af initial ved kap. Ls begyndelse.
Fragmentets håndskrift er temmelig stor. Ortografien er ret konserva-
tiv. Fragmentet anvender a, ikke a. Karakteristisk er dobbeltakcent over
kort, ofte i infortis stående u, v, ekss. (dobbeltakcenten gengivet med
enkeltakcent): alldur XLV,31, naue XLVI,1, gudz XLVI,2, wtuoldum
XLVI,2, ouinunum XLVI,2 ,vrdu XLVI,2, ha und XLVI, 3, suerdinu XLVI,3,
cedrus vidur L,14, palmvidar L,14, kaulludu L,18,pionustan L,21 og modur
kuide L,24. Over o betegner dobbeltakcent 6: hof du L,15. Karakteristisk
er endvidere tv for u i wtuoldum XLVI,2. Abbreviaturen for -ur har i
hugdiarfur XLVI,4 form som et vandretliggende 8-tal. Skråstreger indgår
ikke i interpunktionen.
Variantmæssigt slutter d sig nærmere til B (og D) end til C. Fragmentet
har ligesom B j ihesus nafni i stedet for i hans nafni L,22, men har undgået
nogle af B’s særformer (giefi oss for ueijti oss L,25, overspringelsen af
eilijfan L,25 og pridiu for pridia L,27). Fragmentet kan således være en
afskrift af et forlæg for B.
Fragmentet udelader noterne XLVI, 1 og L,25, hvilket tyder på, at det
håndskrift, hvoraf d er et bevaret brudstykke, må have været uden noter.
g = AM 667,4t0,VI (jfr. Kålund II, s. 99). Perg., 16,1 x 11 cm. 2.
halvdel af 16. årh. Indholdet er af Kålund angivet som »bibliusaga«.
Fragmentet består af 2 blade. Blad 1 verso har spor af et rødt initial,
og allerede Kålund loc. cit. har været klar over, at pergamentet rimeligvis
er en palimpsest. Bladene har været et af de ydre bladpar i et læg. Flere
ejere har skrevet deres navn i nedre margin, hvor der læses: styrbiorn
porsteins[son\, Gudmundur Thorsteinsson (manu propria) og Symeon Son
minn. I blad 1 er et ret stort hul (ca. 1,8 X 1,6 cm.), der har forårsaget
lakuner i kap. XLV.