Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 125

J. S. FASC. II, NR. 18 (k)
107
k = J. S. fase. II, nr. 18 (jfr. Påll Eggert 6lason Skrå um handritasofn
Landsbokasafnsins, Reykjavfk 1918 ff., III, s. 348 (ingen oplysninger)).
Perg., 16 X 13,5 cm. 2. halvdel af 16. årh., med marginalnoter med svagere
blæk og øjensynlig med anden hånd end hovedhånden.
Fragmentet, der består af 2 blade, som har været de midterste i et læg,
er ret kraftigt beskåret efter skriftens udførelse, så noget af noterne og
kustoderne delvis er skåret bort. Ydersiderne er noget afslidte. I det sidste
blad er ved XVII,13-14 og XVII,25-26 et ret stort hul (ca. 2,5 x 1,5 cm),
der har eksisteret inden håndskriftets affattelse.
Fragmentet rummer Eccli. XVI,7 (første bogstaver -in i neidin) -
XVIII,2 (sidste bogstaver allein- i alleinasta, kustoden skåret bort).
Marginalnoterne, der oftest er ret vanskelige at læse, er flg.: ud-
for XVI,7: hefnd syndgast, XVI,11: par, XVI, 12: myskunsamur og
hefnisa[mur], XVI,15: velgiord ... stad, XVI, 16: favisku ..v en si ...h...,
XVI,25-26: [L]ær pu [vjwku med [al]uoru, XVI,27-29: oli verk [Drott]ins
pau [f]ullgiora ... sit verk.. e[ru] oli [h]lydin, XVII,1-3: gudhefur skapad
manninn af iordu og pau bædi, XVII,3-6: pau bædi huortt til sinnar natturu
og visadi peim bædi illtt og gott, XVII, 12-13: hann sagdi varit ydur vid
ollum rangindum, XVII, 15-16: aller hluter eru fyrer honum opinberer og
odulder, XVII,17: vm uelgiord[er], XVII,18: [aullum endur gelldur hann],
og XVII,20: [b]id pu [dro]ttin og lat af illu. At disse noter er skrevet med
en anden hånd end hovedteksten, fremgår klart bl. a. af det forhold, at
noterne kun anvender n-typen, mens hovedteksten udelukkende har a.
Fragmentet er uden initialer ved kapitelskifte (XVII og XVIII), der
er dog åben plads for senere indsættelse af initial, og begge steder er
initialet angivet ved et H i ydre margin.
Orto- og palæografisk er fragmentet karakteriseret ved ret rigelig an-
vendelse af dobbeltakcent over gammel lang vokal, dels i form af dob-
beltstreg (her gengivet ved enkeltakcent): ddmer XVI,23, lær (imp.) XVI,
25, gaum giéf XVI,25, Icérdom XVI,26, audcéfum XVI,23, bcédi XVII,3,
at hcéfi XVII, 13, dan XVII, 15, hcésta XVII,22, dels som dobbeltprikker:
æfi, emhætte XVI,28 og athæfi XVII, 15. Anvendelsen af R har ret stor
frekvens: Bisum XVI,8, neidin XVI,12, nanglæte XVI,14, Rodd XVII,11,
Rangindum XVII, 12 m.fl. I udlyd skrives -r uden svarabhaktivokal i
heimrenn XVI, 18, hefr XVI,27. Anvendelse af abbreviaturer er ret ud-
bredt. Som finit form kan verbet vera udtrykkes ved er-abbreviatur:
XVI, 13 (== er2). Ved skrivefejl står XVI,23 ef for er. Fragmentet har et
eks. på den i tiden ret udbredte assimilation afrn>nn: godgiordennar&kk.