Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 131

OVERSÆTTEREN, BISKOP GI S SUR El NARS SON
Gissur Einarsson1 var ældste søn af Einar Sigvaldason og Gunnhildur
Jonsdåttir, hvis slægt er ukendt. Einar var søn af Sigvaldi Gunnarsson
langalif, der iflg. Jon Halldorsson (Biskupasogur I, s. 9) skulde være
uægte søn af Loptur Guttormsson hinn riki’s datter 6lof og en mand
ved navn Illugi (jfr. Safn til sogu Islands I, s. 671 ff.). Om Gissur Einars-
sons fødeår og -sted hersker nogen uoverensstemmelse mellem kilderne.
Hans broders sønnesøn, Jon Gissurarson på Nupur, angiver i sin af-
handling om den islandske reformation (Safn til sogu Islands I, s. 640-
701) ikke hans fødeår direkte, men af forskellige tids- og aldersangivel-
ser kan det ses, at han går ud fra, at Gissur må være født 1515 (loc. cit.
s. 675 og 682). Séra Jon Halldorsson og dennes søn biskop Finnur
Jonsson anser Gissur for at være født noget før, senest 1508 (Historia
eccl. Isl. III, s. 272-73). Påll Eggert Olason (Menn og menntir II, s.
276ff.) vejer disse og andre udsagn op imod hinanden og kommer til det
resultat, at Gissur Einarsson næppe kan være født senere end 1513 eller
1512.
Gissur Einarssons forældre boede på forskellige gårde i Vestur-
Skaptafellssysla, og det er vel sandsynligt, at deres ældste søn er født
enten på Holt å Sibu eller på Hraun i Landabroti.
Einar Sigvaldason døde tidlig, vel i en alder af ca. 50 år, og enken
kom til at sidde i trange kår med de 14 børn. Takket være Einars søster,
Hallddra, der var abbedisse i det nærliggende Kirkjubæjarklaustur, fik
de fleste af børnene dog en opdragelse og uddannelse, der var langt
bedre, end det kunde forventes. Tre af sønnerne blev præster, een sys-
selmand og een klosterholder, mens en datter blev nonne. Blandt de
tre, der blev præster, var Gissur Einarsson, der kom til Skålholt som
elev på præsteskolen der og hurtig kom i yndest hos biskoppen, Ogmundur
1 Det er hensigten her kun at bringe en kort, orienterende biografi. De frem-
satte biografiske data hidrører fra Påll Eggert Diason Menn og menntir II, s. 266-453,
hvortil der iøvrigt henvises for fyldigere oplysninger.