Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 136
118
GISSUR EINARSSON
priuilegijs oc aungua breytni Jmr uppaa giora. utan med kirkiunnar rade«.
Selv udstedte Gissur Einarsson et åbent brev, jfr. Dipi. Isl. X, s. 532-33,
hvor han i lidt modificeret form gentager dette løfte, dog således, at han
lader døren stå på klem for senere indførelse af kirkeordinansen.
Havde biskop Ggmundur imidlertid tænkt sig, at han fremdeles
skulde bevare sin indflydelse i stiftets anliggender, tog han grundigt fejl
af sin eftermand. Der begyndte nu et formeligt tovtrækkeri mellem de
to bisper, idet Gissur vilde have Ggmundur til at udlevere Skålholt-
stolens ejendomme og i det hele gøre økonomisk op med sin eftermand.
Gissur udviste her vistnok meget mådehold, mens Ggmundur, der ønske-
de sin magt tilbage, gik så vidt, at han i et brev beklagede sig til Nord-
landets biskop, Jon Arason, og opfordrede denne til at lægge hemmeligt
råd op med sine præster, jfr. Dipi. Isl. X, s. 600-601. Brevet kom imid-
lertid Gissur i hænde, vakte hans store harme og fik ham til at træffe
visse modforholdsregler. Tilfældighedernes spil kom Gissur Einarsson
til hjælp. I maj måned 1541 sendte kongen lensmanden over Trondheim
og Vardø, den senere rigsråd Christoffer Huitfeldt, der tillige var hird-
styrer over Island, til Island med 2 krigsskibe dels for at få indført
kirkeordinansen, dels for at skabe ret og orden i landet med hensyn til
Didrik van Myndens og hans fællers drab og islændernes klager over
Claus van der Mervitz, der kom til Island sammen med Huitfeldt.
Ekspeditionen havde bud med fra kongen til Gissur Einarsson om at
yde Huitfeldt støtte. Den 2. juni arresterede kongens mænd den affæl-
dige og blinde biskop Ggmundur på gården Hjalli og førte ham til
krigsskibene. Efter alt at dømme har Gissur været indforstået med denne
arrestation og var senere Huitfeldt behjælpelig med at få Ogmundur’s
søster til mod løfte om bispens frigivelse at udlevere ikke alene den sølv-
skat, hun opbevarede for broderen, men også, efter hvad der fortælles,
et sølvsmykke, hun selv ejede.
På præstemødet lod Gissur nedsætte en præstedomstol, der dømte
Ggmundur skyldig til at aflægge regnskab og udlevere alle bispesædets
ejendomme, som han havde overtaget dem fra sin forgænger, jfr. Dipi.
Isl. X, s. 630-32, ligesom lejligheden nu var inde til, at stiftets præster
vedtog kirkeordinansen, jfr. ibidem s. 632-33 og s. 634-35.
Den 5. juli forlod Huitfeldt Island med sine krigsskibe. Om bord
havde han - trods de udbetalte løsepenge - den sidste katolske Skålholt-
bisp, som imidlertid døde, inden skibene nåede Danmark.