Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 138

120
GISSUR EINARSSON
havde fået langt bedre kår for sin hjemstavn end noget andet stift under
den danske krone.
Fra København rejste Gissur den 25. november 1542, og rejsen gik
også denne gang til Nordtyskland, via Warnemiinde, Rostock og Liibeck
til Hamburg, hvor Gissur opholdt sig fra jul til den 6. april 1543. I
Hamburg stødte Jon Arasons sendemænd til ham, og han havde dem
undertiden med på sine udflugter i omegnen af Hamburg (Dipi. Isl. XI,
s. 194-99). Den 10. maj 1543 var Gissur hjemme igen i Skålholt.
Inden afrejsen til Danmark havde Gissur trolovet Oddur Gottskålks-
sons søster, bispedatteren Gudrun, og efterlod hende hos sin moder, fru
Gunnhildur i Skålholt. Her havde en ung præst ved navn Eysteinn
Pordarson (jfr. Isl. æviskrår I, s. 466) imidlertid, efter hvad der fortælles,
besvangret hende, og om foråret 1543 fødte Gudrun, der var taget til
Brædratunga, trillinger, som alle døde. Disse omstændigheder blev med-
delt Gissur af hans broder Jon straks efter hjemkomsten. Næste dag, da
séra Eysteinn havde sat sig til middagsbordet, somom intet var hændt,
kom biskoppens tre brødre bevæbnede ind i stuen og angreb Eysteinn,
der forsvarede sig tappert, men til sidst måtte bukke under for over-
magten og søge tilflugt på Bessastadir. Først efter Gissur Einarssons
død fik Eysteinn præsteembede. Overleveringen vil vide, at Gissur ikke
slog hånden af sin fæstemø, men tilbød forlig. Oddur Gottskålksson
rådede dog fra forbindelsen, og Gudrun afslog forligstilbudet og tog
ophold hos broderen.
Samme sommer visiterede Gissur på Vestfjordene og traf på Nupur i
Dyrafjordur Katrin Hannesdottir, en søster til hans ven og rejsefælle
Eggert lovmand (jfr. Isl. æviskrår I, s. 319). De blev gift om efteråret,
og senere ægtede to af Gissur Einarssons brødre hendes to søstre. I
Gissurs og Katrins ægteskab var to børn, der begge døde kort efter
fødslen.
I disse år befæstede Gissur yderligere sin position ved klog og mild
politik overfor læg som lærd og skabte orden i bispestolens økonomi.
Til trods for at mange af stiftets præster endnu holdt fast ved de katolske
sæder, lykkedes det næsten altid Gissur at opretholde et godt og frede-
ligt forhold til præstestanden. Diplomatarium Islandicum vidner fra
disse år om biskoppens store flid og interesse for kirkens anliggender,
bispestolens jordegods, ungdommens undervisning og reformationens
fremgang. Overalt fører Gissur en forsigtig og tolerant politik og når
langt med mildhed og mæglende færd. Stiftets indflydelsesrige lægmænd